Jazzband og Sønderborghus vil arbejde sammen

Den Sønderjyske Hustrio. Pressefoto

Den Sønderjyske Hustrio. Pressefoto

6. oktober 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den Sønderjyske Hustrio ’Jazz At The Living Room’ og det regionale spillested Sønderborghus har indgået et helt nyt samarbejde, som de forventer sig meget af. Det skal bidrage til at nå et bredere publikum og give publikum mulighed for at opleve jazzmusik af høj kunstnerisk kvalitet.

Sønderborghus ønsker at udbyde koncerter, hvor mange forskellige musikgenrer bliver præsenteret på et højt kunstnerisk niveau med lækker lyd og gerne koncerter, hvor både det faste og nye publikummer kommer til.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det handler om at udbrede livemusikken og give folk en musikalsk oplevelse, som de husker længe og som sætter noget positivt i gang i kroppen, når musikerne og publikum sammen nyder musikken. Sønderborghus glæder sig til dette nye samarbejde eller skal vi kalde det samspil og håber, at de som regionalt spillested kan bidrage til at flere publikummer for øje på denne unikke mulighed”, fortæller huset leder, Kennet Bøgehøj, i en pressemeddelelse.

”Det startede som en idé med jazzkoncerter hjemme i stuen under Corona, hvor koncerterne skulle livestreames og sendes fra en stue et sted i landet- altså ude i stuerne hos folket i ind- og udland”, fortæller Niels Præstholm, bassist i Den Sønderjyske Hustrio. Inden de kom i gang med koncerter, så viste det sig, at Sønderborg Musikskole havde det helt rette lokale;.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Et lokale som lignede en Jazz Club og havde den helt rette akustik og et lækkert klaver”, fortsætter Niels Præstholm. Koncerterne flyttede ud af ’Niels’ stue’, inden de rigtig kom i gang, og ind i de meget oplagte lokaler på Musikskolen, men de tre musikere fastholdt navnet for koncerterne, Jazz at The Living Room.

Den Sønderjyske Hustrio er Sønderjyllands førende jazzgruppe og har med stolthed i stemmen deres rødder i Sønderborg – alle tre. Gruppen er et resultat af det spirende jazzmiljø i Sønderborg og udspringer af Sønderborg Musikskole og MGK.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre jazzmusikere med internationalt netværk og et højt kunstnerisk niveau, som ønsker at give Sønderborg-genserne smag for jazzmusikken.

Gruppen består af Steffan Grarup på piano, Niels Præstholm på bas og Chris Falkenberg på trommer og de har sammen udviklet en dynamisk og udadvendt spillestil – legende, frygtløs og virtuos.

De har et godt netværk i jazzmiljøet i Danmark, men også i udlandet og kan derfor love, at flere store jazzsolister gæster koncerterne hen over efteråret 2024 og ind i 2025. Jazz at the Living Room kan opleves på Sønderborg Musikskole, hvor hver eneste koncert får besøg af en international anerkendt gæstesolist eller de kan streames via YouTube.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...