Jazzbandet Blå Mandag spiller i Fiskeladen

5. september 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Blå Mandag er navnet på et traditionelt Dixieland jazzband, som har spillet sammen i 38 år og den 18. september spiller de i Fiskeladen over for Sundhalle i Sønderborg kl. 13.00 – 15.30.

Vi starter med en let menu kl. 12.15 og musikken starter kl. 13.00, skriver New Orleans Jazz Sønderborg

’Sommersolen skinner’ er en melodi, der efterhånden er kendt af de fleste – og det er det livsbekræftende centrum i Blå Mandags musikalske univers!

Det er altid en stor fornøjelse for os at være sammen med de skønne mennesker, der nyder den glade, humørsmittende Dixielandjazz.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores varemærke er: Vi ønsker med humør og smittende livsglæde, at formidle den gode, gamle jazz til vores publikum.

Det er vigtigt for os, at vores optræden fremkalder glæde og smil, – og det hænder også, at man får sig et godt grin!

Alt dette samtidig med, at vi leverer flot New Orleans og Dixielandjazz indpakket i lækre arrangementer og krydret med en af de flotteste sangstemmer, man kan drømme om, når vores sangerinde Lisa M. Bentzen lægger stemme til spændende jazzsange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores repertoire er efter 38 år så righoldigt, at vi aldrig løber tør for numre. Det er sjældent publikum, ikke kan få deres ønsker og opfordringer opfyldt!

Orkesteret har i de seneste år turet rundt til de fleste danske jazzklubber og festivaler – samt til festivaler i Sverige, Norge, England, Irland og Tyskland, hvor vi som regel bliver bedt om at vende tilbage!

Glæd jer til et humørfyldt jazzsamvær med Blå Mandag, som ydmygt udtaler:

“Vi er ikke bedre end de bedste”.

Artiklen fortsætter under annoncen