JCI klar med Årets Erhvervsinitiativ og oplæg med Jacob Risgaard – kongen af Coolshop

6. november 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hør én af Danmarks mest succesrige forretningsmænd Jacob Risgaard, når han gæster Sønderborg torsdag den 14. november i forbindelse med kåringen af Årets Erhvervsinitiativ.

Jacob Risgaard står i dag i spidsen for en række succesfulde virksomheder på trods af, at hans barndom både bød på børnehjem og en udsmidning fra skolen. Han har flere gange brændt fingrene på forretninger og stod som ganske ung med en gæld på over en million kroner på grund af en fejlslagen forretning. I dag er han medejer af en række succesvirksomheder indenfor bolig, software, robotter, logistik, engros og TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hør hvordan Jacob med fokus på menneskelige værdier og ved at dyrke medarbejdernes forskellighed er lykkedes med at vækste massivt og gøre Coolshop til en af Danmarks mest cool arbejdspladser. Der er plads til at have det sjovt og udfordre det ordinære, skriver JCI Sønderborg.

Coolshop har vundet flere priser igennem tiden, blandt andet som Danmarks bedste ehandelsvirksomhed. I dag findes Coolshop i syv lande og har mere end 1,9 millioner faste kunder. Jacob Risgaard var desuden bestyrelsesmedlem og aktionær i SmartGuy/Stylepit under børsnoteringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jacob Risgaard er – udover sin forretningsmæssige succes – kendt for en sprudlende energi og en særdeles god kontakt til sit indre legebarn. Hans motto er, at det hele skal være vildere.

Kåring af Årets Erhvervsinitiativ

Udover foredrag vil der for femte år i træk blive kåret Årets Erhvervsinitiativ i Sønderborg Kommune. Prisen uddeles af Junior Chamber Sønderborg, hvor vinderen vælges af en uafhængig jury af erhvervsledere i lokalområdet.

Juryen består blandt andre af sidste års vinder Nicolai Faaborg Andresen fra Better Energy, der siger:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er dejligt, når man bliver anerkendt for de initiativer vi sætter i gang. Det er et godt signal at sende, men som sagt på scenen, så er det ikke mig der får den her pris, det er jo os, der får den her pris. Det er jo alle de medarbejdere både i Sønderborg og København, der hver dag gør en kæmpe indsats og gør en forskel hverdag eneste dag med at omstille det her land og andre lande til vedvarende energi ”.

Prisen gives til en virksomhed, der har udmærket sig på værdierne: Rummelighed, Bæredygtighed og Fightervilje og sætter fokus på de mange små og mellemstore virksomheder, der gør det rigtigt godt her i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere og tilmeld dig gratis HER på LINKET