Jens Funder-Nielsen er død

25. oktober 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

I lørdags døde Jens Funder-Nielsen i sit hjem på Alssundvej i Sønderborg.

Jens Funder-Nielsen var ramt af kræft og sygdommen havde bredt sig.

“Han var indlagt på Sønderborg Sygehus, men jeg tog ham hjem og her var han de sidste fem uger”, siger hans hustru, Edel Funder-Nielsen, til SønderborgNYT. Trods den alvorlige sygdom var Jens Funder-Nielsen klar i hovedet hele tiden.

“Hans smerter blev lindret med cannabis, så han var smertefri og samtidig klar i tankerne”, siger Edel Funder-Nielsen, der er glad for, at han ikke fik morfin, der virker sløvende på mange af dem, der får det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemmet er fyldt med de papirklip-mobiler, som Jens Funder Nielsen blev verdenskendt for at lave.

“Så ligemeget hvor jeg vender hovedet hen, så er der noget, der minder mig om ham og de mange virkeligt gode år, som vi havde sammen”, siger hans hustru.

Bisættelsen sker fra Egernsund Kirke på torsdag.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...