Jens Møller: Jeg kan ikke kun provokere overvægtige – jeg kan også hjælpe

24. november 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jens Møller skriver:

I sidste uge skrev jeg et lettere provokerende læserbrev til SønderborgNYT, et læserbrev hvor jeg opfordrede de dovne sønderjyder til at komme op af stolen og genopdage deres sundhed.

Jeg skrev det for at se om der kunne fremtvinges en reaktion, og det kunne der, faktisk var der jo nok et par stykker der følte sig truffet!?

Nogen kunne godt læse humoren mellem linjerne, mens nogen andre tog det meget seriøst.

I min optik et tegn på at brevet var en succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tabte selv 40 kilo

Så jeg har tænkt lidt ved mig selv, i stedet for at drille den her gang, vil jeg hellere komme med et par rigtig fornuftige gode råd til jer, et par råd som indtil videre har skrabet over 40 kilo fedt af MIN egen dovne krop.

Du læste helt rigtigt, jeg har nemlig før tilhørt den ’rødvinsdrikkende, bøf bearnaise spisende, storrygende, overvægtige’ del af befolkningen.

Jens Møller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er dog blevet ”klogere”, og har fået en ny forståelse for hvad det egentlig betyder for min sundhed på den lange bane, altså bare sådan at skide på mit helbred.

Så lad mig den her gang hellere forsøge at hjælpe lidt i stedet.

Jeg vil give jer mit absolut bedste råd til at finde sundheden igen, den ting der gjorde at JEG selv har tabt mig så meget, som jeg har. Det er lyder måske simpelt, men det er lettere sagt end gjort, og det tager tid at få implementeret, så inden jeg afslører hvad det er, så skal du lige stille dig selv et meget vigtigt spørgsmål: Har du overhovedet lyst til at gøre noget godt for dit helbred og vægt?

Artiklen fortsætter under annoncen

For hvis du ikke har, så er dette heller ikke skrevet til dig!

Men hvis du har, så læs videre og lær min vigtigste regel for varigt vægttab.

Sådan kan det gøres

Her kommer den så: Hvis du virkelig gerne vil tabe dig, gøre noget godt for din sundhed og helbred, så skal du tænke langsigtet! Det er den absolut vigtigste huskeregel, tænk virkelig langsitet! Glem alt om smarte piller, protein pulver, slankekure og kogebøger.

Tænk i stedet over at ændre dit liv på en måde du kan fortsætte med at leve på, ikke bare en måde du kan leve på de næste 5 eller 10 uger.

Artiklen fortsætter under annoncen

For hvad skal der så ske når du har tabt dig?

Hvad skal der ske bagefter?

Vender du tilbage til den måde du lever på nu, så tager du det hele på igen, fortsætter du på slankekuren, jamen så taber du dig jo mere end hvad godt er.

Tænk sådan her: Hvordan kan jeg begynder at spise og leve nu, som jeg kan blive ved med på langt sigt, og som samtidig er godt for mit helbred? Tænk langsigtet og tænk alle aspekter ind i ligningen.

Hvilken type motion kan jeg holde til (ud), hvilke fødevarer er jeg  parat til ikke at spise mere til hverdag, hvilken kost omlægning kræver det at jeg laver, det er den måde du skal tænke på – hvad end du gør, så tænk langsigtet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed ikke sagt at der er noget galt med en slankekur, men den bliver jo nødt til at blive fulgt op af noget, ellers er den som sagt ligegyldig. Så tænk lidt over det, bare endnu et opråb til de dovne drenge i det sønderjyske!

Lad os nu for pokker gøre noget godt for vores sundhed for en gangs skyld!