Jernbaneklubben E Kleinbahn fylder 20 år

Pressefoto: E Kleinbahn
Pressefoto: E Kleinbahn
5. april 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Den 23. april 2003 blev foreningen E Kleinbahn stiftet, så i år er det 20 år siden – og det vil foreningen fejre. Den dag satte en gruppe jernbaneinteresserede sig sammen for at oprette en jernbaneklub. Det var blandt mange andre Knud Skov Rasmusen, Niels Peter Fenger, Evald Bak Sørensen, Hans Jørgen Jacobsen og John Hansen.

Man havde i tankerne, at man kunne lave noget sammen med det daværende Danfoss Universe og Linak med flere. En plan var at føre en banelinje frem fra Nordborg og til Universe ad den gamle tracé over Oksbøl og Havnbjerg. En plan for banen blev lavet med stor velvillighed fra den gamle Nordborg Kommune, skriver E Kleinbahn i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var et stort projekt, som kostede mange penge, men medlemmerne havde på fornemmelsen, at mange virksomheder, såsom Danfoss, Linak med flere, ville støtte. Men de har måttet erkende, at det indtil nu ikke har været muligt at finde finansiering af visionen om de fem kilometer jernbane inklusiv stationer og remise. De har derfor koncentreret deres indsats om restaurering af de jernbanevogne de har.

Da storkommunen Sønderborg blev oprettet, ændrede billedet sig noget og en lokalplan blev lavet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gamle Østerlund Kro, der var en landejendom, blev købt af kommunen og udlejet til foreningen.

Der er tidens løb blevet brugt mange timer på renovering og forbedring af lokalerne, så foreningen i dag både råder over maskinværksted, smedje og snedkerværksted. En udvidelse på 45 m2 har gjort det muligt at få plads til store jernbanevogne, så som personvognen, de nu er i gang med at restaurere.

Vi prøver at genskabe nogle vogne, der i tidens løb har kørt på banen mellem Nordborg og Sønderborg. Vi har en godsvogn færdig og vi har bygget en rangertraktor samt renoveret et antal dræsiner og skinnecykler. For tiden er vi i gang med at restaurere en personvogn fra 1913, som har kørt på Amtsbanen frem til 1933. Vognen blev i en del år benyttet som sommerhus ved Kettingskov Strand, vognen bliver splittet helt ad og mange dele må fornyes, skriver E Kleinbahn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningens kære, nyrenoverede godsvogn står ude i al slags vejr, derfor vil medlemmerne gerne bygge en vognhal/remisse for at beskytte den og personvognen, når den en gang også er færdig. Når de har en sådan hal, kan de bedre vise besøgende, hvad de laver.

Søndag den 23. april 2023 klokken 12.00 til 16.00 holder E Kleinbahn åbent hus for interesserede, som vil blive vist rundt.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...