Jesper Theilgaard taler og Vækstrådet deler priser ud til årets Business Event

Vækstråd er klar med priser. Foto: Ole Kæhler
Vækstråd er klar med priser. Foto: Ole Kæhler
23. november 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Meteorolog Jesper Theilgaard, der nok er bedst kendt fra vejudsigterne på DR, har arbejdet med vejret og klimaet i over 40 år. Han er fantastisk til klimaformidling, har skrevet utallige bøger om emnet og deler ud af sin store viden om meteorologi på en letforståelig og topprofessionel måde. Den 7. december kommer Jesper Theilgaard til Sønderborg og sætter fokus på klimaet og erhvervslivet, hvor han er hovedtaler til Årets Business Event.

Klimaet og ikke mindst klimaforandring er højaktuelle emner, og for mange virksomheder giver klimaændringerne også mulighed for vækstinitiativer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ser frem til at få det hele sat i perspektiv og glæder os til at høre Jesper Theilgaards relevante indspark. Det bliver interessant at få mere indblik i”, siger direktør Michael Hamann fra Sønderborg Vækstråd i en pressemeddelelse.

Årets Business Event holdes hvert år af Sønderborg Vækstråd i samarbejde med lokale sponsorer, i år med Sydjysk Sparekasse som hovedsponsor. Det er en festaften, hvor lokale virksomheder og iværksættere fejres med uddeling af to priser og finalen i iværksætterkonkurrencen I·Pris 2023. Eventen holdes på Business College Syd og dørene åbnes kl. 16:00. Aftenen bliver atter styret af konferencier Louise Degn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af aftenens højdepunkter er live-pitch i forbindelse med finalen i den lokale iværksætterkonkurrence, hvor vinderen af I·Pris 2023 findes. Fem iværksættere er gået videre fra semifinalen på baggrund af deres forretningsidé, som de skal pitche foran publikum og et dommerpanel, og hvor de har mulighed for bl.a. at vinde en pengepræmie på 25.000 kroner. Som publikum kan du være med til at stemme på din favorit ved at deltage i sms-afstemning, hvor stemmerne tælles med i den endelige opgørelse sammen med dommernes vurdering. Forretningsideerne, der pitches på scenen, er: Digital Figthers ApS, EscapeTour, KJØ, Kolibri og Ronin Armour Systems.

Artiklen fortsætter under annoncen

To priser skal overrækkes

På aftenen uddeles Vækstprisen 2023 til en lokal virksomhed. For at være kandidat til Vækstprisen skal virksomheden over en årrække have skabt høj vækst og en solid bundlinje. Til vækstprisen er følgende fem virksomheder nominerede: Consortio IT ApS, Dyvig Badehotel ApS, Müller Gas Equipment A/S, Stenstrøm Byg ApS og ViewNet Systems ApS.

Der gøres også plads til dem, der har fart på, og her er det Kometprisen, der er i spil. Kometprisen 2023 gives til en yngre virksomhed, der med afsæt i FN’s verdensmål og et skalerbart forretningskoncept, har leveret en ekstraordinær vækst. De nominerede virksomheder: Buy2Sell ApS, Destilleriet Als ApS, HANDELenkelt ApS, Puls Human Relations ApS samt Rube Karrosseri ApS.

Artiklen fortsætter under annoncen

På aftenen vil der også være gensyn med to tidligere vindere og en tidligere finalist fra iværksætterkonkurrencen, nemlig WaterCare Guard, HANDELenkelt ApS og PowerReader.

Hvordan er det gået dem siden, de stod på scenen til Årets Business Event og pitchede deres forretningsidé?

Det stærke dommerpanel til finalen i årets I·PRIS består af Allan Kaczmarek, SwipBox, Anna Marie Damgaard Kristensen, Erhvervshus Sydjylland, Emil Busch, WeUse ApS og CleverSustain, Jacob E. Schmidt, Sydjysk Sparekasse samt Marianne Rosalie Kalb, KALB ApS. Der er lagt op til en spændende aften, hvor vi kommer vidt omkring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak for opbakningen

Selve aftenen kan kun holdes takket være den store lokale opbakning.

”Vi har været så heldige at få Sydjysk Sparekasse som hovedsponsor på hele eventen og pengepræmien til 1. plads i I·PRIS konkurrence, mens SwipBox A/S sponsorerer 2.-5. pladserne. Derudover sponsorerer Ingeniørforeningen IDA hovedtaler Jesper Theilgaard, og det gode samarbejde med Business College Syd er fortsat’, siger Michael Hamann. Derudover så er ViewNet Systems ApS også sponsor, og Torvehallen sponsorerer igen i år et gavekort i forbindelse med sms-afstemningen i salen.

Du kan læse mere om Årets Business Event og tilmelding på bizevent.dk

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...