Jette Pertou fra Gråsten i spidsen for ‘Tal-link Jura’

10. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver den erfarne jurist Jette Pertou, der skal stå i spidsen for Tal-link Jura, der er en ny afdeling under virksomheden Tal-link. Jette Pertou er et kendt ansigt i Sønderborg, hvor hun blandt andet har været partner i to advokatfirmaer.

Aabenraa-virksomheden Tal-link har været en tur over kommunegrænsen for at finde den rette leder til virksomhedens nye afdeling, Tal-link Jura. Valget er nemlig faldet på den erfarne jurist Jette Pertou. Jette Pertou, der oprindeligt er uddannet cand.jur. har over 25 års erfaring som jurist, dels som domstolsjurist og dels som advokat. Hun har bl.a. været partner i to sønderjyske advokatfirmaer, ligesom hun også har arbejdet som selvstændig advokat. Jette Pertou, der bor i Gråsten, har gennem årene beskæftiget sig med både privat- erhvervs- og strafferet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Tal-link Jura skal Jette Pertou hjælpe kunderne med alle de juridiske udfordringer, man som virksomhedsejer kan støde på – lige fra selskabsstiftelse, partneroverenskomster og kontrakter til ansættelsesret, skattesager og alle de personlige forhold, der også har betydning for virksomheden som f.eks. særeje og testamente. Samtidig skal hun arbejde tæt sammen med Tal-links to andre ben, nemlig selve Tal-link, der rådgiver og assisterer ca. 200 kunder i hele landet inden for økonomi og regnskab, og Tal-link Firmamæglerne, der formidler køb og salg af virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er utrolig glad for den nye udfordring og især det faglige samspil og synergien mellem Tal-links tre ben – økonomi og regnskab, jura samt køb og salg af virksomheder. Det er for mig en ny og anderledes måde at arbejde på, der betyder, at vi helt bogstaveligt kan komme hele vejen rundt om vores kunder og alle de forhold, der berører både dem og deres virksomhed i hele virksomhedens livscyklus. Samtidig er jeg rigtig glad for, at jeg i regi af Tal-link Jura også fortsat kan yde juridisk rådgivning til private”, siger Jette Pertou i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jura skal være til at forstå

Også hos Tal-links grundlægger og administrerende direktør Pia Overgaard Jespersen er glæden stor.

“Vi oplever støt stigende efterspørgsel på juridisk rådgivning fra vores kunder. Det skyldes, at det i dag er umuligt at drive en virksomhed uden på et eller andet tidspunkt, at skulle i kontakt med en advokat eller modtage juridisk rådgivning. Samtidig er det både frustrerende og fordyrende for virksomhederne, at skulle løbe fra dør til dør for at få den rådgivning og assistance, der er behov for indenfor økonomi, regnskab, jura samt køb og salg af virksomhed. Det tager vi nu konsekvensen af og udvider med Tal-link Jura”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at  Jette Pertou er den helt rette til at løfte Tal-link Jura. Hun har en unik evne til at gøre lovgivning og jura overskueligt, håndgribeligt og til at forstå, så det bliver en effektiv medspiller frem for en træls modspiller – og det er der behov for”, siger Pia Overgaard Jespersen.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...