Jobcenter-succes guider unge i uddannelse

5. december 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Af Kommunikationsleder Mette Sandemann

– Det er helt vildt så meget, jeg har fået lagt ind på selvtilliden på de her fire uger. Jeg var meget usikker på mig selv, men det har været 100 procent godt.

Charlotte Schmidt Nielsen er klar til uddannelse.

Charlotte Schmidt Nielsen er klar til uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ordene er Chalotte Schmidt Nielsens. Hun er 27 år og netop flyttet til Sønderborg fra Vojens. Siden folkeskoletiden har hun haft forskellige småjobs og taget få tilløb til videre uddannelse. Men modet har svigtet

– Jeg troede ikke på, at jeg kunne gennemføre. Det gør jeg faktisk nu, for på forløbet her har der været så meget fokus på det positive, det jeg kan, i stedet for det, jeg ikke kan. Jeg har fået struktur på dagen og fundet ud af, at jeg godt kan tænke selv, fortæller Chalotte Schmidt Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til januar 2014 begynder hun på HG hos Business College Syd i Sønderborg. Målet er en læreplads hos Matas.

 

Hånd om den enkelte

Chalotte Schmidt Nielsen er én af en gruppe unge kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, der i fredags kunne runde et fire ugers kursusforløb af hos VUC Syds afdeling i Jyllandsgade.

Her har de været igennem en række forskellige forløb til personlig udvikling, faglige temaer indenfor dansk, matematik, engelsk, it og idræt samt vejledning og afklarings-aktiviteter i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Samarbejdet med Jobcentret og med kursisterne har været meget inspirerende. En mentor fra Jobcentret tager hver dag hånd om den enkelte kursist, og sammen fokuserer vi på det opbyggelige, fortæller en af lærerne på iGo-holdet, Anders Krejlgaard.

Og at kursisterne har fået noget med i baggagen viser den første statistik blandt de 20 kursister, der færdiggjorde forløbet i sidste uge:

Tre vælger at starte uddannelse på HG, tre på EUC Syd, en på Social- og Sundhedsskolen, 11 på VUC Syd, en skal videre til brancheafklaring og en enkelt er ikke afklaret endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og af det første forløb med 18 kursister, der sluttede for tre uger siden, gik 14 videre i ordinær uddannelse.

Nye hold forventes at starte op i midten af januar 2014.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...