Jobinteresserede på besøg hos Landbrugsstyrelsen

21. februar 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag var der inviteret indenfor i Landbrugsstyrelsen, som bor  de flotte bygninger, Hertugslottet, i Augustenborg og der var 75 jobinteresserede, som mødte op.

“Det er dejligt, der er kommet så mange og jeg takker både Jobcenter og vores egne medarbejdere for deres flotte opbakning og en særlig tak til borgmester Erik Lauritzen, der også fandt tid til at tage herud”, sagde teamleder Manuela Steffen i sin velkomst.

“Vi skal bruge forskellige medarbejdere og når I søger, så skal det ske via vores portal“, sagde hun og tilføjede, at hun selv har været i Landbrugsstyrelsen siden den rykkede ind i hertugbygningerne i 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter fik borgmesteren ordet.

“Tænk det virkelig er syv år siden, vi jublede over, at I flyttede ind på slottet i Augustenborg og i dag står I som en stærk virksomhed i Augustenborg. Her har i job med udsigt og oven i købet på en af de flotteste placeringer”, sagde borgmesteren.

“Og herfra kan I se ind i en kommene, hvor virksomhederne har det godt og hvor byen Sønderborg er blevet moderne. Der er gang i udviklingen flere steder. Ikke mindst på Nordals, hvor et nyt ferieresort er på vej”, sagde han og skiftede spor.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Landbrugsstyrelsen spiller en meget vigtig rolle her i Sønderjylland og ikke mindst for de cirka 400 landbrug, som ligger i vores kommune. I skal hjælpe landbrugene med at blive grønne og sikre, at de får den hjælp, de får brug for”, sagde Erik Lauritzen.

Lidt om at arbejde på slottet

Teamleder Kristina Skov Rasmussen fortalte de jobinteressede, at hun selv startede som sagsbehandler og i dag er hun teamleder.

“Her i styrelsen arbejder vi både i stilletter og i gummistøvler. Vi har flexordning og man kan selv tilrettelægge sit arbejde og så kan jeg sige, vi lægger vægt på kvalifikationer og fællesskab”, sagde hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det tæller rigtigt meget, hvem du er – det handler ikke bare om, hvad du kan”, sagde teamlederen.

I de forskellige jobopslag fra Landbrugsstyrelsen står der, hvilke kvalifikationer, der kigges efter.

“Men du kan sagtens søge, selvom du ikke har dem alle. I de her job kan der bruges flere forskellige uddannelser, så har du erfaringer med administration, så er chancerne for job store”, sagde HR-medarbejder Anne Kaastrup Pind til SønderborgNYT.

Hun fortæller også, at det tæller meget hvem du er.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal allesammen kunne holde ud at gå på job. Vi er sammen i rigtig mange timer, så vi skal kunne have det sjovt sammen. Og vi har altså en god arbejdsplads”, sagde hun.

Du kan SE BILLEDER HER.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...