Jørgen Mads Clausen: AlsFynBroens styregruppe er i gang med at sammensætte en komite

22. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

AlsFynBroen arbejder for en fast forbindelse mellem Als og Fyn til gavn for hele Syddanmark. I marts blev projektet officielt sat i søen, og en styregruppe blev nedsat med Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen i spidsen.

Og nu er arbejdet i gang med at sammensætte en komite.

Komiteens medlemmerne kommer til at spille en central rolle i AlsFynBroens arbejde.

Udover at være ambassadører for projektet skal de med deres faglige indsigt og viden også være sparringspartnere og rådgivere for styregruppen, blandt andet i forhold til analyser og undersøgelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

AlsFynBroens formand, Jørgen Mads Clausen, siger:

”Komiteen får en vigtig rolle i AlsFynBroens arbejde, og jeg er rigtig glad for, at vi allerede nu har fået så mange kompetente erhvervsfolk, organisationsledere og politikere med på holdet. AlsFynBroen kommer til at få stor glæde af komitemedlemmernes fagviden, erfaringer og netværk, og jeg ser frem til samarbejdet.”

Jørgen Mads Clausen glæder sig også over, at de nye komite favner bredt både geografisk og branchemæssigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”AlsFynBroen vil binde Syddanmark sammen og være et markant løft til hele regionen. Derfor er jeg rigtig glad for, at komiteen allerede nu har mange stærke repræsentanter fra Fyn, Sønderjylland og Nordtyskland og fra vidt forskellige nationale og internationale virksomheder. Det viser, at der er opbakning til projektet”, siger Jørgen Mads Clausen i en pressemeddelelse.

Styregruppen forventer, at komiteen i alt får mellem 25 og 30 medlemmer.

Alle komitemedlemmer ventes på plads i slutningen af juni.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...