Jørn Lehmann efterlyser større socialt medansvar

14. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann, Socialdemokratiet, skriver:

Region Syddanmark vedtog i 2017 en strategi for oprettelse af jobs målrettet borgere med særlige behov. I 2018 følges strategien op med en handlingsplan. Målet en 50 procent flere jobs af denne type.

Baggrunden er en række spørgsmål stillet til administrationen. Af svarene fremgik, at der siden 2011 er sket et voldsomt fald i disse jobtyper.

I samme periode blev det nærmest umuligt at få bevilliget førtidspension, også for borgere med en restarbejdsevne på 5 timer om ugen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Reelt skal man stå til rådighed for jobs, der ikke findes.

Region Syddanmark har ud af 25.000 ansatte kun fire ansatte med en så lav restarbejdsevne.

Hvis der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, skal der bestemt tænkes anderledes. Vi må håbe private virksomheder, de øvrige regioner og kommuner følger med. I modsat fald udelukker vi rigtig mange fra arbejde og fællesskab.

Som et eksempel på sådan nogle jobs kan være ansættelse af en parkeringsassistent på de nye akut- og supersygehuse, hvor mange allerede nu oplever store vanskeligheder med at finde P-plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

En parkeringsassistent kan være behjælpelig med at finde P-pladsen men kan også, som på bedre hoteller, køre bilen til P-pladsen og hente den, når behandlingen er overstået.

Blot en tanke for et samfund med mere socialt ansvar.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...