Jørn Lehmann: Regionerne lover igen at ansætte flere med nedsat arbejdsevne

Arkivfoto

Arkivfoto

7. april 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Medl. af regionsrådet Jørn Lehmann, Socialdemokraterne, skriver:

Danske Regioner har netop holdt generalforsamling i Århus.

På generalforsamlingen blev det bl.a. nævnt, at regionerne siden 2010 sammenlagt har reduceret antallet af ansatte med særlige behov med op til 25 procent, og at der i Region Syddanmark ud af 25.000 ansatte kun er 4 ansatte med en restarbejdsevne på mellem 1 og 5 timer ugentligt.

Omregnet til landsplan svarer det til, at regionerne ud af ca. 150.000 ansatte kun har omkring 25 personer ansat med en meget lav restarbejdsevne. Samlet er det i direkte modstrid til politiske udmeldinger om et rummeligt arbejdsmarked – og for de pågældende grupper, reelt en udelukkelse fra arbejdsmarked og fællesskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vi fortsat skal sikre sammenhæng i vort samfund, er det vigtigt at vi nytænker området og viser mere ansvar og handling. Men det det er også vigtigt, at repræsentanter fra de forskellige politiske partiers ledelse viser handling ved selv at ansætte personer med særlige behov i deres partikontorer og i sekretariatererne på Christiansborg.

Ud over derigennem at vise, at man mener det alvorligt med det rummeligt arbejdsmarked, vil det give sekretariaterne en viden og kendskab til en befolkningsgruppe de lovgiver om, men reelt ikke kender ret meget til i deres akademiske verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden, Bent Hansen, opfordrede i debatten til at der fremadrettet sættes fokus på problemet, og at det bringes frem i den politiske dagsorden. Han fremhævede især, at for den nævnte gruppe betyder selv 3 timers fast arbejde om ugen utrolig meget.

Der bliver noget at stå op til, den enkelte bliver en del af fællesskabet og kan på lige fod med andre bidrage til samfundet, også selv om der kun er tale om ganske få timer.

Håber det er begyndelsen til at omsætte festtalerne til konkret handling.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...