John Lohff: Syddansk Universitet er hele regionens universitet

9. april 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem John Lohff, Konservative, skriver:

I forbindelse med besparelserne på SDU udtaler rektor Henrik Dam, at samles alle universitetets aktiviteter på et sted, ville man kunne spare 90 mio. kr. Det er et bekymrende udsagn.sdu

Artiklen fortsætter under annoncen

Gjorde man den tankegang til virkelighed, ville dette være direkte imod tankegangen om et decentralt universitet, netop den tanke der har ligget til grund for etableringen af SDU. Blot dét, at det bliver sagt, er bekymrende.

Jeg må forstå udsagnet således, at rektor mener, at vi skal være SDU taknemmelige for ledelsens hensyntagen til “yderområderne” i Esbjerg, Kolding, Sønderborg m.fl.

En parallel case fra sundhedssektoren kunne være, at vi flyttede sygehusene i Esbjerg, Kolding, Sønderborg m.fl. til Odense. Det kunne der spares mange penge på!

Artiklen fortsætter under annoncen

Men hvad er forskellen egentlig på SDU og OUH?sdu

Principielt ingen.

Såvel regionens sygehuse som SDU campus er til for borgerne og primært betalt af disse.

Det er man som ledelse forpligtiget af.

I Region Syddanmark har vi lige haft en sparerunde lig den SDU er ude i. Vi sendte forskellige forslag i høring og behandlede de indkomne forslag grundigt og i fuld åbenhed modsat SDU`s fremgangsmåde, hvor der er tale om en delvist lukket proces.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan også kalde det topstyring.

Man kan blive forundret over fremgangsmåden, og jeg vil endnu en gang advare SDUs ledelse imod at udhule de forskellige afdelinger i Esbjerg, Kolding og Sønderborg til en størrelse under kritisk masse. Som sagt ville det stride imod den oprindelige tanke bag universitetets oprettelse til gavn for hele landsdelen.

 

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...