Johnny Madsen aflyser koncerter – også den i Sønderborghus

14. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sangeren fra Fanø har netop valgt at aflyse den akustiske turné, som han havde planlagt i efteråret. Og det gælder også den udsolgte koncert i Sønderborghus den 28. oktober.

Det oplyser Johnny Madsens officielle Facebook-profil.

Aflysningen skyldes, at han de seneste måneder har haft smerter i ryggen. Det viser sig nu at være en diskusprolaps.

Derfor har han og hans læge besluttet at aflyse alle optrædender resten af året. Det går blandt andet ud over den planlagte akustiske turné i selskab med guitarisen Knud Møller og percussionisten Henrik From.

“De koncertgængere, som har købt billet, får automatisk besked om, hvordan de får deres penge igen”, siger Lars Ole Hansen fra Sønderborghus.

24. april 2024 112, Sønderborg

Antallet af indbrud er faldet

24. april 2024 112

I Syd- og Sønderjylland er antallet af indbrud i de første tre måneder af 2024 samlet set steget i forhold til samme periode i 2023. Men der er store forskelle kommunerne imellem og i Sønderborg er der sket et fald. I årets første kvartal har der været 25 indbrud, hvor der i samme periode sidste […]

Læs mere...