Julejazz med Acoustic Lounge hos Sønderborg Jazzclub

Acoustic Lounge. Pressefoto.

Acoustic Lounge. Pressefoto.

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Det er jul, det er cool, det er jazz! Sønderborg Jazzclub inviterer til hyggelig julestemning i jazzens tegn med Acoustic Lounge.

Lad julestressen blive hjemme og oplev en stemningsfuld koncert søndag den 15. december kl. 15 på Sønderborghus, hvor varme rytmer, legesyge improvisationer og ægte julestemning fylder rummet.

Acoustic Lounge’s lyd er afslappet, let og legesyg. Bandet skaber en helt særlig atmosfære, hvor fraværet af et traditionelt trommesæt næsten ikke bemærkes. I stedet leverer de en percussion-tung lyd, der danner fundamentet for skønne grooves. Det, der ved første øjekast ligner en smooth jazz-oplevelse, udfolder sig som en verden fuld af overraskende arrangementer og nye perspektiver på velkendte melodier som Winter Wonderland, Når Du Ser Et Stjerneskud og mange andre juleklassikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bandet består af fem fantastiske musikere: Søren Baun, som pianist og sanger, ungarske Gabor Bolla på saxofon, Jesper Bodelsen på bas, samt Mikkel Schnettler og Michael Hartvig, begge på percussion og grundlæggerne af bandet. Kvintetten bevarer essensen og følelsen i hver komposition og tilfører et moderne twist. Dette kan ske gennem pop- og neo-soul-harmonier, melodiske saxofonsoloer, flerstemmige baggrundsvokaler eller helt originale passager i genkendelige sange.

Tag venner og familie med til en hyggelig eftermiddag fuld af skønne jazztoner og julestemning!

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...