Julekoncert med Mandskoret og Kirsten Siggaard i Café Alsion

julekoncert. Privat foto

julekoncert. Privat foto

21. november 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Helt tilbage fra 1932 har det været en fast tradition, at Mandskoret Sønderborg holder en julekoncert for byens borgere. Sådan bliver det også i år, men i stedet for at holde koncerten en hverdagsaften som man plejer, bliver det i år en eftermiddag – og det er på søndag klokken 15 i Café Alsion.

Ud over at Mandskoret Sønderborg har indøvet en række populære julesange til denne koncert, har man også allieret sig med Kirsten Siggaard, som de fleste nok kender fra både radio og tv. Hun vil være med til at sætte julestemningen i højsædet med sin fortolkning af julens melodier, skriver koret i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den rigtige julestemning kommer dog først, når vi alle synger, siger Mandskorets formand Preben Junker. Derfor er der selvfølgelig også lagt op til en række fællessange, så publikum også selv får rørt stemmebåndene.

Og som sædvanligt er kaffe, te og lagkage i pausen med i billetprisen.

Billetter sælges på hjemmesiden mandskoret.dk

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...