Julemanden og hans hjælper delte godteposer ud

26. november 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Både lørdag og søndag var der julemarked i parken ved Augustenborg Garden – og blandt dem, som havde en bod var Kolibri fra Sønderborg midtby, som sælger økologiske varer – og de er af hensyn til miljøet uden emballage.

“Der er en historie om en kolibri, som tog en smule vand i sit næb og brugte det for at stoppe en ildebrand. Nogen sagde til den, at det nok ikke hjalp meget. Kolibrien sagde, at den i det mindste gjorde sit for at hjælpe. Det samme siger vi, når det handler om vores butik”, siger Maud Martin til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortalte videre, at salget var gået rigtigt fint lørdag, mens søndagen havde været mere stille.

Augustenborg Garden Bistro bød på lækkerier, der kunne nydes både inde og ude – og så kunne enhver gå på opdagelse i Jeppe Nedergaards udstilling og der var også et rum, hvor både børn og voksne kunne sætte sig og lave julepynt.

“I fredags havde jeg børn fra 5. og 6. klasserne på Augustenborg Skole med herhenne og vi lavede julepynt til træet i parken – hele 27 børn meldte sig til opgaven. Alle materialer er genbrug og eleverne kunne bare lave, hvad de syntes”, siger Suzanne Jagd fra Vidensbyen til SønderborgNYT. Søndag havde hun og en veninde – sammen med deres børn – igen taget plads ved bordet og så blev der lavet pynt til deres egne hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lys i juletræet og godter i poserne

Søndagens højdepunkt var, at juletræet skulle tændes – og selvfølgelig også, at julemanden og hans hjælper skulle dele godteposer ud – og langt de fleste gæster kom lige op til, at det skulle ske.

Ved fælles hjælp lykkedes det at tælle ned fra 10 – og så lyste det fra træet – og julemanden kunne se alle de børn, som skulle ha’ hver en godtepose med hjem.

Du kan SE BILLEDER HER.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordim der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...