Julestemning i Augustenborg med marked, kunst og familieoplevelser

Julemarked i Augustenborg boder, hestevogn og nissebesøg. Pressefoto

Julemarked i Augustenborg boder, hestevogn og nissebesøg. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Der afholdes igen julemarked i Hertugbyen Augustenborg med gløgg, æbleskiver og duften af gran – det sker i weekenden den 29. og 30. november 2025 på Palævej.

Palævej omdannes til en hyggelig julegade med boder med salg af kunsthåndværk, dekorationer og julegodter samt gratis smagsprøver og pakkeleg for børn og voksne – begge dage vil der være mulighed for at nyde en tur rundt i slotsparken med hestevogn.

KunstVærket har i forbindelse med julemarkedet åbent hus, hvor man kan opleve en kreativ oase og blive inspireret af kunstneriske indtryk med åbne værksteder og temaudstillingen ’Stilhed’ på trappegangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med julemarkedet åbner Augustiana Kunstpark og Kunsthal dørene for en juleforestilling for hele familien – publikum kan komme op på loftet og møde nissen, som har boet deroppe i flere hundrede år.

Juletræet på gårdspladsen ved Augustiana tændes søndag, hvor julemanden også kommer forbi klokken 16:00.

Julemarkedet finder sted den 29. og 30. november, begge dage fra klokken 11:00 til klokken 17:00. Alle er velkomne, og der er fri entré til markedet. Juleforestillingen på Augustiana kræver billet, som kan købes via Augustianas hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Augustiana Kunstpark og Kunsthal, Hertugbyens Udviklingsforum, KunstVærket, KunstPunkt, Erhvervsforeningen i Augustenborg og Augustenborg Garden Bistro, der står bag arrangementet.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...