Junglerytmer i biblioteket fangede børnene

Arkivfoto

Arkivfoto

14. september 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Straks da dørene til Sønderborg Bibliotek blev låst op lørdag et lille minut inden klokken slog 10, vrimlede det ind med mindre børn, der havde taget far eller mor med, så de også kunne opleve, hvordan det er med junglens dyr.

Børn og voksne blev trukket med i en musikforestilling, hvor der både blev hoppet og pustet i sugerør. Glemmes skal det heller ikke, at alle var så heldige at få en spand, der skulle trommes på. Udfordringen var, at alle trommeslagerne skulle følge de bevægelser, som løven midt på gulvet lavede – og det gav også plads til små øjeblikke med stilhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man kiggede på børnenes ansigter, så stod det klart, at de blev fanget af forestillingen. Og bedst af alt. Børnene havde en bamse eller et andet tøjdyr med hjemmefra – og selvom dyrene sov under en del af forestillingen, så kan man godt snakke med dem om den, når alle er hjemme igen.

Se billederne fra lørdagens jungleoplevelse: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.437195083067511.1073741890.271358109651210&type=1

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...