Juridisk brevkasse: Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om fælles køb af sommerhus

3. juni 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Kære Brevkasse,

Jeg er folkepensionist, og jeg har set på et sommerhus, som jeg gerne vil købe sammen med mine børn. Det er vores idé, at jeg skal eje 50 procent. Har jeg stadig mulighed for at bo i sommerhuset permanent som pensionist, når jeg ikke ejer hele sommerhuset alene?

 Mvh Anne Grethe

Kære Anne Grethe

Tak for dit spørgsmål.

Det fremgår af lovgivningen, at en pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i et år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betingelserne er således, at du skal stå som ejer af sommerhuset, og at der skal gå mindst et år fra du køber sommerhuset til du flytter ind permanent, og bruger sommerhuset som helårsbeboelse.

Dine børn opfylder som udgangspunkt ikke betingelserne for at bruge sommerhuset som deres helårsbeboelse.

Det fremgår endvidere af lovgivningen, at et medejerskab er tilstrækkeligt. Hvis I er flere ejere af sommerhuset, er det derfor tilstrækkeligt for du kan bo i sommerhuset permanent, at du alene opfylder kravet om at have ejet sommerhuset i 1 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andelen, som du skal eje, skal dog udgøre mindst 10 procent. Så hvis du kommer til at eje 50 procent, opfylder du også den betingelse.

Når I køber sommerhuset, vil I modtage en lang række dokumenter, herunder en købsaftale, som alle relaterer sig til sommerhuset. Der kan være knyttet mange regler og vilkår til et sommerhusområde, og jeg vil anbefale jer at søge rådgivning hos en advokat herom.

Det er også muligt at skrive under på købsaftalen under det forbehold, at jeres advokat skal godkende handlen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man køber sommerhus i fællesskab med andre, kan det også være fornuftigt at overveje at lave en samejeoverenskomst, som bl.a. regulerer det forhold, hvis én af jer ønsker at sælge sin andel. Dette kan en advokat også hjælpe jer med.

Held og lykke med sommerhushandlen.

Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du et spørgsmål til advokaten?

Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58 i Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Hos Advokathuset Muurholm beskæftiger vi os med sager for private og erhvervsdrivende. Vi er servicemindede, tilgængelige og har en hurtig responstid. Vi formidler vanskeligt juridisk stof i et let forståeligt sprog og lægger vægt på, at vores rådgivning skaber en værdi for dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. december 2024 Erhverv, Sønderborg

Iværksætterne fra Unplugged vandt I-Prisen 2024

5. december 2024 Erhverv

Der var Vækstrådets direktør, Michael Willemar, der torsdag – sidst på eftermiddagen – bød velkommen til Årets Business Event på BC Syd, hvor flere en 300 mennesker fra det lokale erhvervsliv var mødt op for at se, hvilke virksomheder der har klaret sig helt forrygende i det foregående år og også se, hvilken iværksætteidé, der […]

Læs mere...