Juridisk brevkasse: Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om særeje ved ægtepagt eller testamente

28. marts 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Hej Brevkasse,

Jeg er enebarn, og min mor er netop afgået ved døden, som den sidste af mine forældre. Jeg står over for at skulle modtage en arv i form af penge efter mine forældre. Jeg mener, at de oprettede et testamente for ca. 20 år siden.

Jeg vil gerne beholde hele arven personligt, således at andre ikke skal have del i pengene. Jeg er gift.

Hvordan kan jeg sikre mig?

Med venlig hilsen

Lene

Kære Lene

Tak for dit spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da du blev gift, opstod der automatisk et formuefællesskab (delingsformue) mellem din ægtefælle og dig. Det vil sige, at begge jeres formuer – inkl. alt hvad i måtte have modtaget i arv fra hver af jeres slægt – fordeles lige mellem jer i tilfælde af separation og skilsmisse.

Det er dog muligt ved oprettelse af ægtepagt at aftale, at der kun skal være delvist formuefællesskab, eller at der slet ikke skal være formuefællesskab. Det er således muligt for dig at aftale med din ægtefælle, at arven efter dine forældre skal være dit særeje, hvorefter arven ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En gyldig ægtepagt forudsætter dog, at begge ægtefæller er enige om dens indhold og oprettelse, ligesom ægtepagten også skal tinglyses. Du kan derfor ikke ensidigt sikre dig, at arven bliver dit særeje.

Hvis dine forældre har oprettet et gyldigt testamente for 20 år siden, har de muligvis i testamentet bestemt, at din arv skal være dit særeje, og du vil i det tilfælde kunne undgå at oprette ægtepagt med din ægtefælle.

Såfremt det står i dine forældres testamente, at din arv skal være særeje, skal du sørge for at holde arven adskilt fra din, og din ægtefælles, øvrige formue. Det kan du gøre ved fx at oprette en ny særskilt konto i dit navn, hvor arven indbetales på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du vil herefter ikke skulle dele arven med din ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du et spørgsmål til advokaten?

Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58 i Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Advokathuset Muurholm.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...