Kaffesalonen gentager succes med jazzband

3. juni 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Jazz’en holdt sit indtog i ViKaLi’s KaffeSalon i Gråsten i pinsen, – og med bragende succes og fuldt hus.

ViKaLi’s KaffeSalon har derfor hurtigt booket Hans Jørn Wolff All Star Jazzband til at gentage succesen. Og endnu en gang er det 5 sprudlende musikere, der leverer de glade jazz-toner med humor.

Søndag den 19. juni kl. 14-16 er datoen.

Bordbestilling er nødvendig, – så besøg forretningen eller KaffeSalon’en eller kontakt ViKaLi pr. telefon eller sms på 6127 3516.

”Det glæder os, at så mange har nydt jazz’en og vores smukke udsigt i pinsen, men vi vil gerne give endnu flere muligheden”, siger Lise Guldberg, ejer af KaffeSalon’en og ViKaLi Antikvitetsforretning.