Kan du holde til en vinterdag i krigen 1864?

I vinterferien kan du blive soldat anno 1864. Pressefoto
I vinterferien kan du blive soldat anno 1864. Pressefoto
31. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kulden bider, og dine fødder er våde. Dine fingre er iskolde, men geværet kan ikke lades med luffer på. Vandet i din feltflaske er frosset, og den sidste rest brændevin er drukket. Tilbage i mandskabsbarakken er der godt og varmt, men at forlade forposten er desertering. Tror du stadig, du kan holde til det?

Så besøg Historiecenter Dybbøl Banke, der som noget helt nyt er almindeligt åbent i vinterferien.

Mød soldaterne ude i skansen og hør om deres oplevelser i krigen og særligt de første kolde måneder. Gennem en lang række fortællinger og aktiviteter bliver du klogere på soldaternes liv, udrustning og udfordringer på slagmarken, skriver historiecentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lav din egen pandekage over det varme bål og støb en kugle til dit gevær. Hos marketenderen kan du lune dig på en kop kaffe eller en kop varm kakao. Bliver forposten alligevel for kold, kan du trække dig tilbage til bygningen og se vores film og udstilling.

Som noget helt særligt kan de mindste soldater teste deres soldaterkunnen af i vinterferien. Med et hæfte i hånden skal I rundt til en række aktiviteter, som I skal kunne udføre, for at blive soldat. En soldat skal jo have den rigtige høje, være stærk nok til at løfte et gevær og kunne reparere hullet i barakkens tag. I får et stempel for hver korrekt udført opgave. Spørg om hæftet ved indgangen på historiecenteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbningstider: Mandag til fredag i vinterferien fra kl. 10.00 – 15.00.

Praktiske informationer: Husk varmt tøj og gode støvler, da størstedelen af formidlingen foregår udenfor. Madpakker må gerne medbringes og kan nydes ved borde i gården.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...