Kan du lave en virksomhed som vil arbejde med genbrug?

Pressefoto

Pressefoto

1. april 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Går du med ideer til, hvordan du kan skabe en virksomhed baseret på genbrug?

Sønderborg Forsyning og Vækstrådet leder efter dig, der gerne vil arbejde med genbrug, re-design, upcycling eller andet, der kan give brugte genstande et nyt liv. Dig, som gerne vil skabe en forretning i samspil med os eller bare har nogle gode idéer, du gerne vil bringe i spil.

På tirsdag kl. 17-21 holder de sammen en workshop for interesserede, hvor man kan blive klogere på mulighederne for at realisere sin hjælp og efterfølgende kan få gratis hjælp til udvikling af ideen fra Sønderborg Vækstråd. Og der er rigtig mange gode muligheder, fortæller Stinne Stokkebro, der er driftschef i Sønderborg Forsyning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvis man eksempelvis kan sy, kan man sy tasker af punge af brugte lædersofaer, har man en designer i maven, kan man lave flotte lamper af vandrør, eller man kan sælge dele – fx flotte bordben – til møbelsnedkere eller andre, der har gavn af dem. Det kan også være reparationer, så genstande ikke skal kasseres, men kan få nyt liv. Det er bare nogle af de muligheder, der er, og vi glæder os meget til at ideudvikle og tale om mulighederne med deltagerne på workshoppen”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er rigtig mange muligheder for at skabe en god forretning af genbrugsmaterialer, og vi er her til at vejlede helt fra ideen opstår, til virksomheden kører. Vi kan se med genbrugsvirksomheden Buy2Sell her i Sønderborg, hvor stort et marked, der er for industrielle genbrugsprodukter. Derfor kan der både være potentiale for at skabe en global genbrugs-webshop som Buy2Sell, en butik i det kommende fælles genbrugscenter eller en hobbyvirksomhed hjemme i garagen”, siger Henrik Kock Clausen, som er projektkonsulent i Sønderborg Vækstråd og har fokus på iværksætterservice.

Artiklen fortsætter under annoncen

Genbrugsvirksomheden Buy2Sell sælger brugt industrielektronik på eBay og har tilbudt at stille sig til rådighed for de kommende genbrugs-iværksættere med gode råd og sparring.

Workshopen holdes i Sonforce-lokalerne på Nørrekobbel genbrugsplads. Se mere, og tilmeld dig på Sønderborg Forynings hjemmeside .

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...