Karsten Gram forlader Landdistrikternes Fællesråd

10. oktober 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Efter fem år som næstformand i Landdistrikternes Fællesråd træder Karsten Gram ud af fællesrådets bestyrelse. Han ønsker at bruge mere tid på familien og arbejdet.

”Det har været en meget svær beslutning, men efter grundige overvejelser føles beslutningen og timingen rigtig. Jeg har fået nyt krævende arbejde i slutningen af 2017 hos LandboSyd, og samtidig er jeg stadig LAG-koordinator i Aabenraa og Sønderborg Kommuner. Jeg ønsker en bedre balance mellem arbejde og familieliv og derfor må jeg nødvendigvis foretage nogle prioriteringer”, siger Karsten Gram og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, at Landdistrikternes Fællesråd gennem de seneste år har udviklet sig ufatteligt meget. Organisationen har formået at få en stor gennemslagskraft som interesseorganisation for landdistrikter og yderområder. Det arbejde er jeg glad for og stolt af at have bidraget til som bestyrelsesmedlem og næstformand, men jeg glæder mig samtidig til at få mere tid til andre gøremål og være mere sammen med min familie”.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ærgrer sig over, at Karsten Gram stopper.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er rigtig ked af, at Karsten har meddelt mig, at han stopper. Karsten Gram har været en meget stærk repræsentant for landdistrikterne og i fem år været den bedst tænkelige næstformand, man kunne ønske sig. Jeg vil gerne takke Karsten for hans store indsats i nogle afgørende år for Landdistrikternes Fællesråd, hvor han dygtigt og engageret har formidlet landdistrikternes interesser og gjort en forskel for de borgere, der bor, lever og arbejder uden for de største byer”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grethe Saabye fortsætter som ene næstformand.

 

 

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...