Kasper Buch, Riggelsen & Steen i Sønderborghus

Kasper Buch i Sønderborghus. Bachs Foto
Kasper Buch i Sønderborghus. Bachs Foto
14. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften var sangeren Kasper Buch i Sønnderborghus, hvor godt 70 mennesker havde sikret sig en plads, så de kunne opleve Tønder-drengen spille. Kasper Buch har netop færdiggjort indspilningerne til sit næste album, som har fået arbejdstitlen ‘Working Hard’ og det var sangene fra det og flere af hans andre sange, som blev spillet i Sønderborghus.

Men inden han kom på scenen, så varmede Riggelsen & Steen op.

“Vi vil gerne spille fire af vores egne sange for Jer og det er lidt uvant, fordi vi er vant til at spille covernumre”, sagde Thomas Steen og forklarede, hvorfor de varmede op for Kasper Buch.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Et år varmede han op for os til Nøffelfestival og så tilbød vi at varme op for ham. Nej, det er ikke helt rigtigt. Det var helt tilfældigt, at Kasper Buch spillede på Nøffelfestival lige før det var vores tur”.

Efter de to lokale musikere havde spillet, så fortalte Thomas Steen til SønderborgNYT, at han faktisk var nervøs.

“Det er jo noget helt andet at optræde med sine egne sange end det er bare at spille sikre hits, som andre har lavet”, sagde han og fortsatte:

“Vi er i gang med at skrive flere sange og synes vi, at de holder, så tager vi ud og spiller dem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se billeder fra koncerten.