Kasper Dueholm Nørgaard i Louis Nielsen fylder 40 år

14. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Indehaver af Louis Nielsen i Sønderborg, Kasper Dueholm Nørgaard, fylder 40 år. Historien om Kasper Dueholm Nørgaard er historien om den lokale dreng, der vendte hjem til Sønderborg. Hans runde fødselsdag fejres i butikken, skriver Louis Nielsen i en pressemeddelelse.

”Når man skal gøre noget, skal man gøre det ordentligt”. Sådan lyder det fra Kasper Dueholm Nørgaard, der i februar fylder 40 år. Netop derfor vælger han at fejre det ikke én, ikke to, men hele tre dage i træk. Og sikke en fest, det bliver, for han og resten af teamet i Louis Nielsen Sønderborg har besluttet, at det skarpe hjørne skal komme kunderne til gode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er der fra og med torsdag den 20 februar til og med lørdag den 22 februar hele 40procent rabat på hele brillen – det vil sige inklusiv glas og tillæg – hvis man køber stel fra 795,- og opefter. Men som om, det ikke var nok, har Kasper Dueholm Nørgaard & Co. også valgt at lægge en gratis synstest med sundhedstjek oveni til alle, der måtte have brug for det.

Erfaren trods ‘beskeden’ alder

Alt efter hvem, man spørger, kan 40 år jo lyde både ung og gammelt, men faktum er, at Kasper har mere erfaring med forrentningsdrift end de fleste på hans alder. Før han startede hos Louis Nielsen i Sønderborg for snart syv år siden, tilbragte han nemlig mere end 10 år i telebranchen. Han har dog ikke fortrudt karriereskiftet til optikerbranchen;

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har en fantastisk virksomhed i en virkelig spændende branche. Der sker hele tiden noget nyt, både på produktområdet med nye brands og kollektioner samt på det kliniske område, hvor vi i høj grad nu kan kalde os en decideret sundhedsleverandør takket være vores sundhedstjek og det kliniske arbejde, der ligger bag”, forklarer Kasper Dueholm Nørgaard.

Særligt i løbet af de senere år har den kliniske udvikling taget fart i Louis Nielsen-kæden, der både er Danmarks største optikerkæde og landets førende kæde i sin branche, når det gælder kliniske ydelser på området for øjensundhed. Blandt andet er Louis Nielsen den eneste danske optikerkæde, der har oprettet et decideret øjenlægenetværk, som assisterer med at gennemse patientsager, hvor der er fundet sygdomstegn. Herefter diagnosticerer de patienten og henviser vedkommende til rette sundhedsinstans for videre undersøgelser og behandling, typisk praktiserende øjenlæge eller hospital. Og det sker alt sammen inden for maksimalt 72 timer fra synstesten hos Kasper Dueholm Nørgaards team.

Artiklen fortsætter under annoncen

En lokal dreng

Det er ikke et tilfælde, at den driftige fødselar har valgt at bruge sin tid i en butik i Sønderborg sammen med forretningspartneren og butikkens chefoptiker Sebastian Parada. Kasper Dueholm Nørgaard er nemlig født i Sønderborg og efter nogle folkeskole-år i Kolding-området, vendte Kasper tilbage til sin fødeby, da han skulle starte i gymnasiet. Herefter tog han en butiksuddannelse hos det daværende A-Z Sønderborg, hvorefter rejsen gik til telebranchen. Og han har ingen planer om at smutte nogen steder lige foreløbigt:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg elsker Sønderborg og Als. Menneskene er fantastiske og naturen og atmosfæren her i det sønderjyske har bare noget, man ikke finder andre steder i verden. Det her er mit sted, og det vil det altid være”, siger butikschefen.

”Jeg elsker den særlige sønderborgske stemning. Et rigtig godt eksempel er vores mere end 125-årige Ringridningsfest – det er en fantastisk lokal tradition med masser af historie og ånd, og det er den slags, vi som by skal værne om”, siger Kasper Nørgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fejrer fødselsdagen i butikken

Ingen 40-års fødselsdag uden lidt fest og farver, særligt ikke i Kasper Dueholm Nørgaards tilfælde. Derfor nøjes butikschefen da heller ikke med tilbud, men lokker også med en fødselsdagsreception i butikken fredag den 21. februar fra kl. 13-17. Her han og teamet i butikken stå klar med lidt godt til ganen af både tørt og vådt.

”Altså, min egen fødselsdag er da den mest oplagte mulighed for at lave lidt festlig stemning, så jeg håber på at se rigtig mange mennesker i butikken. Vi er i hvert fald klar med lidt af hvert til dem, der har lyst til at komme”, siger Kasper Dueholm Nørgaard.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...