Kasper Elbjørn bliver kommunikationschef i Danfoss

11. februar 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Kasper Elbjørn tiltræder stillingen som Vice President hos Danfoss – med titel af kommunikationschef  – den 1. april.

Kasper Elbjørn kommer med mere end 20 års erfaring inden for intern og ekstern kommunikation. I de seneste fem år har han fungeret som chef for ekstern kommunikation i Carlsberg A/S, hvor han stod i spidsen for Carlsbergs eksterne kommunikation globalt og i Danmark, herunder PR for brands- og bæredygtighedsinitiativer.

Kasper Elbjørn skal lede Danfoss’ interne og eksterne kommunikation og styrke virksomhedens position som verdensledende leverandør af  bæredygtige og energibesparende løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss’ teknologier spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling globalt – lige fra at reducere energiforbruget i bygninger, over elektrificering af biler og færger til digitale løsninger, der markant reducerer CO2-udledningerne fra entreprenørmaskiner.

”De sidste fem år i Carlsberg har været virkelig berigende og en stor oplevelse, både personligt og professionelt. Nu er det tid for mig til at komme videre og tage en ny udfordring. Danfoss er en verdensledende teknologipartner til kunder i mange brancher overalt i verden og bæredygtighed er en vigtig del af virksomhedens DNA. Jeg er begejstret for at blive en del af en virksomhed, der har et så stort potentiale til at gøre en reel forskel for klimaet og den måde, vi bruger energi på,” siger Kasper Elbjørn i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mikkel Thrane, nuværende pressechef i Danfoss, fortsætter i sin nuværende rolle og vil rapportere til Kasper Elbjørn og Martin Rossen.

Jeg kender Kasper Elbjørn som en holdspiller med et meget højt integritetsniveau, intellektuel nysgerrighed og et smittende humør. Med sin internationale erfaring og sine globale kommunikationsevner er jeg sikker på, at han kan hjælpe os med at styrke Danfoss’ omdømme som en innovativ teknologileder globalt. Jeg er meget begejstret for, at han nu bliver en del af mit hold”, siger Martin Rossen.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...