Kathrine Windfeld og hendes big band spiller i Sønderborghus

Kathrine Windfeld. Pressefoto

Kathrine Windfeld. Pressefoto

3. maj 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Der lægges op til det helt store jazzarrangement, når Sønderborg Jazzclub byder velkommen til pianisten, komponisten, arrangøren og orkesterlederen Kathrine Windfeld og hendes big band. Koncerten finder sted på Sønderborghus søndag klokken 15.00.

Kathrine Windfeld er i år modtager af den fornemme Ben Webster Pris. Hun har som pianist, komponist, arrangør og ikke mindst orkesterleder, med stor originalitet, både fastholdt og fornyet bigband-genren, som er en af jazzens allervigtigste hjørnestene, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets prismodtager har i allerhøjeste grad bidraget til at bigband-musikken, som er en del af jazzens inderste sjæl, lever og blomstrer, når hendes musik fremføres i både Danmark og resten Europa.

Kathrine Windfeld Bigband har fire udgivelser med egen musik bag sig. Desuden har Kathrine Windfeld komponeret til DR Big Band og været gæstedirigent rundt om i Europa – ikke mindst i Sverige med det anerkendte Bohuslän Big Band og med Frankfurt Radio Big Band.

Musikken er kompleks, rytmisk og energisk og med tydelige rødder i jazzhistorien. Det kunstneriske niveau er tårnhøjt, og Kathrine Windfelds bidrag til jazzen i Danmark kan ikke overvurderes.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...