Kegnæs er klar til den femte musikfestival

Kegnæs Musikfestival. Privat foto
Kegnæs Musikfestival. Privat foto
23. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 11. maj fra klokken 11:30 til 19 holdes for femte gang musikfestival på Kegnæs med livemusik, hoppebog, slush ice, kage buffet og meget mere. Formen er en stor havefest med god musik, hvor alle der har lyst til sommerstemning, sjov og musikalske oplevelser er velkomne. Sidste gang deltog 500 gæster, og der forventes samme antal i år

Musikfestivalen arrangeres af forældre, personale og elever på Kegnæs Friskole, som er en skole med stor musikglæde og musikundervisning som høj prioritet. Skolen har derfor flere bands: Sannes Minions, De 7 fede fedtboller og De 7 små dværge, som her får mulighed for at optræde på en rigtig scene for et stort publikum som en del af programmet sammen med flere etablerede bands som Genlyd, Capo og Heart Strings.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På Kegnæs Friskole har vi et stort fokus på både musik, fællesskab og gode oplevelser sammen. En festival forener dette på fineste vis. Eleverne i vores skolebands er fulde af mod og lyst til at optræde, og de glæder sig til at vise, hvad de kan og, sammen med de andre bands, at bidrage til at skabe rammerne for en skøn dag, som vi håber, at rigtig mange mennesker – også udenfor Kegnæs og Sydals – har lyst til at komme og nyde sammen med os. Samtidig giver indtægter fra mad og drikke økonomi til godt musikudstyr på Kegnæs friskole og endnu flere gode oplevelser, der gavner vores fællesskab”, siger Marlene Jensen, der er skoleleder på Kegnæs Friskole, i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikfestivalen gør Kegnæs attraktiv for beboere og turister

Det er ikke kun friskolens elever og familier, der ser frem til Kegnæs Musikfestival. Den er også blevet en populær begivenhed for både beboere og turister, som ser frem til en helt særlig oplevelse i en stemning, som man ikke kan undgå at gå glad og opløftet hjem fra, fortæller indehaver af Sønderby Strand Camping, Jens Nørsøller.

”Det må siges at være et af årets absolutte højdepunkter for os på Kegnæs sammen med ringridning og åben ø-arrangementerne. Som ejer af Sønderby Strand Camping er det også et kæmpe aktiv at kunne tilbyde vores kunder en gratis musikfestival – næsten i baghaven, og vi oplever, at de får en oplevelse, der gør indtryk på dem. For familier er det en helt særlig oplevelse, fordi der er en stemning af fællesskab og hjertelighed, hvor vi både hylder de dygtige børn og unge, der spiller musik for os såvel som de etablerede bands, og samtidig er det en dag, hvor skuldrene falder ned og hele familien hygger sig”, fortæller Jens Nørsøller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover livemusik er der hoppeborg, ringridderpølser, kagebuffet, popcorn, slushice, sæbebobler og kongespil.

Kagebordet åbner kl. 15:00

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...