Kendt tv sejler kommer til Sønderborg med nyt foredrag

Emil Midé Erichsen er kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster'. Pressefoto

Emil Midé Erichsen er kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster'. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Emil Midé Erichsen fra ‘Kurs mod fjerne kyster’ kommer til Sønderborg med et foredrag, der handler om mere end lange rejser og store afstande, for det handler også om det, der sker, når eventyrlysten møder hverdagen, familielivet og de spørgsmål, der melder sig undervejs.

Den 19. marts inviteres publikum til en aften, hvor oplevelser fra havet bliver flettet sammen med tanker om drømme, retning og det liv, der skal hænge sammen på land.

Mange kender Emil Midé Erichsen fra ‘Kurs mod fjerne kyster’, hvor han sammen med sin bror sejlede ud på en tre år lang jordomsejling med Havana. Siden har han holdt mere end 300 foredrag, gået 200 kilometer på ski i Arktis og senere sejlet med sin kone og parrets to små sønner fra Danmark til Caribien.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget ‘En søgen efter eventyr’ fortæller Emil Midé Erichsen om rejsen fra ungdomsdrømmen om at sejle jorden rundt til et voksenliv, hvor eventyret skal finde sin plads midt mellem børn, arbejde og forpligtelser. Her er det ikke kun de store oplevelser, der fylder, men også de overvejelser, der følger med, når kursen i livet ændrer sig.

Han fortæller også om tiden efter den første jordomsejling, hvor det var en stor omvæltning at vende hjem og finde sig til rette i et liv med fast grund under fødderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan opleve Emil Midé Erichsen torsdag den 19. marts 2026 klokken 19:00 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...