KGGO har givet deres julehjælp-indsamling videre til menighedsrådet

Julehjælpen gives videre. Foto: Kaj Jakobsen
Julehjælpen gives videre. Foto: Kaj Jakobsen
20. december 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Schütt fra foreningen KGGO fortæller til SønderborgNYT, at de penge, som foreningen samlede ind i SuperBrugsen i Gråsten, nu er givet videre til Menighedsrådet i Gråsten – Adsbøl Sogn.

“Tidligere stod vi SuperBrugsen med en indsamlingsvogn og kunderne købte lidt ekstra i butikken og de ekstra køb lagde de i vores vogn”, forklarer Svend Schütt. Men Coronaen gjorde, at KGGO i stedet havde lagt flyers frem, så kunder blev opfordret til at donere et beløb, som de afleverede ved en af butikkens kasser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pengene skulle samles ind til den julehjælp, som menighedsrådet deler ud til økonomisk trængte familier.

“Og jeg er glad for, at vi fik samlet nok ind til, at de familier, der har søgt julehjælp også får det”, siger Svend Schütt, der mødte Inga Petersen og Helle Blindbæk fra menighedsrådet ved Gråsten Slot, hvor han overrakte dem et gavekort på det beløb, der er samlet for.

Juleaften blev aflyst

Juleindsamlingen glæder Svend Schütt, der til gengæld er meget ked af, at det ikke er muligt at lave En God Jul for alle i Gråsten og Omegn i Egernsund Gamle Skole, som i de tidligere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Også ideen om at køre julegaver og julemad ud til de mennesker, der skulle have været med, måtte vi opgive”, siger Svend Schütt.

Netop det med ikke at køre rundt og redde julen for enlige fik Svend Schütt kritik for på Facebook.

Han forklarer:

“Medlemmerne i KGGO er gangbesværede og kørestolsbrugere og vi kan ikke tage rundt med julemad og gaver, fordi vi ikke kan komme op af trapper – og langt de fleste af de tilmeldte bor i lejlighedskomplekser”.

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...