KGGO holdt jul for 31 gæster på Egernsund Gamle Skole

26. december 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

KGGO-formand Svend Schütt skriver:

I år inviterede KGGO til Juleaften for Alle i Gråsten på Kulturhuset Egernsund Gamle Skole, som helt klart er et super godt sted, der  kun kan anbefales.

Vi startede som planlagt kl. 15.00, hvor vi fik en kop kaffe og talte kort om, hvem der gjorde hvad. Kort tid efter kom de første gæster, og juletræet blev pyntet, bordet blev dækket. Inden vi så os om, så havde julefreden sænket sig i ”det lille hjem”.

Der kom hele tiden nye gæster til og antallet blev 31, hvilket er rekord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle sad og hyggede sig, fik kaffe og en småkage.

Pludselig dukkede der en mystisk herre op, ja han var end ikke selv klar over, hvad han hed,

Fidde eller Kedde, ja eller noget helt andet.

Men han var ikke i tvivl om, at det var han, det var klokker i Broager.

Han fortalte de underligste og sjove historier om sig selv og sit virke.

Han havde også medbragt en pose med hjemmebagt wreienunger som hans kone, Karen, havde bagt. De blev prøvesmagt af nogle af gæsterne, som nok ikke var i tvivl om, at han var gift med Karen Wolf, hvilket han også senere bekræftede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fidde eller Kedde ja eller noget helt andet, fortalte stolpe op og stolpe ned om hans rejser rundt i verden. Nok mest om Amerika. Utrolige historier, men meget troværdigt fortalt.

Ja, det viste sig, at det var entertaineren, skuespiller, instruktør og bogcafébestyrer Allan Breckling – og det var  et inspirerende, humoristisk bekendtskab.

Nu kom så den lækre mad, tilberedt fra DET GRØNNE KØKKEN, af råvarer, doneret af SuperBrugsen. Efter spisningen stod den på pakkeleg med pakker doneret af byens forretninger. Alle drikkevarer havde CenterPubben doneret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var også julegaver og de var julegaver – ligeledes doneret af byens forretninger og private.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de frivillige og dem der har bidraget til at få denne super hyggelige eftermiddag/aften, til at blive det, som den blev til.

Artiklen fortsætter under annoncen