Kinas ambassadør tager landsmænd med til Alsion

3. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborgs kontakter til Kina vokser og vokser. Sidste år var en delegation fra Sønderborg med borgmester Aase Nyegaard i spidsen på besøg i Baoding for at underskrive en venskabsaftale mellem de to byer. Både før og efter har flere kinesiske delegationer besøgt Sønderborg, der også har afholdt kinesiske dage og kinesisk nytår. Og nu er det Kinas ambassadør i Danmark, Li Ruiyu, der sammen med en delegation fra den kinesiske ambassade besøger Sønderborg.

 

Det sker den 6. og 7. maj. De starter besøget på Danfoss, hvor de mandag morgen holder møde med Jørgen Mads Clausen og Niels B. Christiansen. Efter mødet og en rundvisning på Danfoss kører selskabet mod Sønderborg og får undervejs en guidet tour de force til milepælene i Sønderborgs omstilling til klimavenligt og CO2-neutralt område. Guide på turen er direktør Peter Rathje fra ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Om eftermiddagen møder ambassadøren repræsentanter for Sønderborgs erhvervsliv på Alsion. Borgmester Aase Nyegaard holder velkomsttalen. Tirsdag formiddag står i kulturens tegn. Ambassadøren besøger Sønderborg Slot og bliver vist rundt på Dybbøl Banke. Kl. 10.30 – 10.45 er der koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i koncertsalen i Alsion. Der spilles fantastiske værker over et ”meditationstema” med nogle af orkesterets markante solister i front. Formålet er, at vise, hvor vigtige sådanne små åndehuller er for kreativitet og innovation. Koncerten er gratis og åben for alle, der skulle være i nærheden af Alsion kl. 10.30.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Inden ambassadør Li Ruiyu og hans delegation flyver tilbage til København, mødes de med en kinesisk studerende og en underviser fra universitetet på Alsion.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...