Opdateret: Kinorama i Borgen har fået strømmen igen

2. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Strømmen er tilbage – og der blev vist film igen fra omkring klokken 20.

Der vises ikke film i Kinorama i Borgen før, der igen er strøm.

“Det er et stort strømkabel, der er gået i stykker og der er bestilt reservedele, som er på vej i bil fra Horsens”, siger centerchef Flemming Enghave og tilføjer, at det alene er biografen, som er ramt.

“Vi har folk sat på sagen og håber, der kommer strøm i løbet af aftenen, men tør ikke love det”.

Centerchefen siger også, det er brandærgerligt, fordi der er flere gode film på programmet.

” Og Kinorama har jo højsæson – og så har de vejret med sig”.