Kirkeordfører Carl Holst betaler kørepenge tilbage

Arkivfoto

Arkivfoto

31. oktober 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstres kirkeordfører Carl Holst  – tidligere minister og tidligere regionsrådsformand – har uberettiget fået betalt kørsel til Venstremøder af Region Syddanmark. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Møderne fandt sted i februar, mens han stadig var regionsrådsformand. Carl Holst holdt oplæg hos Venstre i Vester Nebel og Vejrup-Gørding, og han deltog i Venstres generalforsamling i Hvidding.

I alt drejer det sig om et beløb på cirka 2500 kroner.

Region Syddanmark oplyser, at der efter aftale med Carl Holst er sendt en faktura på beløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carl Holst erkender, at han ikke havde ret til kørselsgodtgørelse og vil betale pengene tilbage.

“Regionen har gjort mig opmærksom på, at der var betalt for nogle ture, som jeg ikke var på i min egenskab som regionsrådsformand. Jeg havde jo flere kasketter på. Men rene partimøder skal jeg selvfølgelig ikke have penge for, og derfor har jeg sagt til regionsdirektør Jane Kraglund, at jeg beklager og betaler pengene tilbage”, siger Carl Holst til avisen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...