Kjeld Stærk: Virkeligheden findes ikke på rådhuset – den skal vi ud og møde

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst på besøg hos Essentia og BHJ

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst på besøg hos Essentia og BHJ

7. april 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Bag politiske dagsordener og beslutningsreferater banker en virkelighed, som ikke altid når ind bag rådhusets mure. Derfor har Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst gjort det til en fast del af arbejdet at komme ud – fysisk – og møde de virksomheder, der hver dag skaber vækst, innovation og arbejdspladser i Sønderborg Kommuner.

“Vi kan ikke træffe gode beslutninger uden at forstå den virkelighed, de skal fungere i. Det kræver, at vi kommer ud og lytter – ikke kun læser rapporter”, siger Kjeld Stærk, byrådsmedlem for Venstre og formand for udvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst har gennem hele valgperioden prioriteret virksomhedsbesøg som en integreret del af arbejdet. For hver time, der bruges på møder på rådhuset, afsættes en halv time til besøg i marken, typisk med et virksomhedsbesøg fra klokken 15:30 – 16:30 og udvalgsmøde på rådhuset fra klokken 17:00 – 19:00, siger Kjeld Stærk og fortsætter:

“Det er en måde at arbejde på, ikke et valgstunt. Vi møder virksomhederne der, hvor de er – og vi gør det sammen som udvalg, sammen med forvaltningen. Det betyder, at vi ser og hører det samme, og dermed også kan finde løsninger, der faktisk virker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget mødes én gang om måneden og kombinerer typisk et besøg med det efterfølgende udvalgsmøde og det giver, ifølge Kjeld Stærk, både indblik og et stærkere fælles grundlag for beslutninger. Senest gik turen til Essentia og BHJ i Gråsten – to globale og højteknologiske virksomheder i Sønderborg Kommune.

“Det var både inspirerende og lærerigt. Vi fik konkret viden om produktion, eksport og rekruttering – og om de udfordringer, virksomhederne står med. Den slags får man ikke nødvendigvis med i et notat. Det kræver dialog, tilstedeværelse og nysgerrighed”, siger Kjeld Stærk til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor håber han også, at flere byrådspolitikere vil tage skridtet ud af mødelokalerne og bruge mere tid der, hvor virkeligheden udspiller sig.

“Hvis vi vil skabe de bedste rammer for vækst og udvikling, må vi også forstå dem, det handler om. Det kræver, at vi som byrådspolitikere bruger mindre tid bag skrivebordet og mere tid ude blandt dem, der får hverdagen til at fungere”, siger udvalgsformanden og fortsætter:

“Det kræver tid og engagement, ja. Men det giver så meget mere tilbage. Viden, perspektiv og en politik, der er forankret i virkeligheden – ikke kun i teorien”.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Kjeld Stærk er konklusionen klar: Hvis politikere vil tage ansvar for fremtiden, starter det med at være til stede i nutiden. Og den finder vi sjældent bag rådhusets mure, siger han.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...