Klinik Lehmann – 15 år med botox- og fillerbehandlinger

6. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når Tine Lehmann fra Klinik Lehmann skal fortælle, hvad det er, som hun hjælper de fleste af sine kunder med, så er svaret, at det er filler- og botoxbehandlinger, så de små rynker kan blive rettet, kindben kan blive mere markante og læber mere fyldige.

Klinik Lehmann har i 15 år tilbudt kosmetiske specialbehandlinger. Først var det på Strandvej, så i Østergade og efter en kort tid ved Mølledammen, flyttede Tine Lehmann sin klinik indenfor hos Mens Cut på Rådhustorvet.

“Jeg er glad for at være hos Mens Cut, der har en bagindgang, så mine kunder diskret kan komme og gå”, siger Tine Lehmann til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tine Lehman fortæller kunden, hvad hun kan hjælpe med.

Det er, som om kvinder – og mænd – ikke vil lade alle og enhver vide, at de får gjort noget ved deres ansigt, så de kan se friske og måske lidt yngre ud.

“Men de unge kvinder ser ikke det mindste unaturlige i at lade alle vide, at de får rettet på deres udseende”, siger Tine Lehmann. Når hun har en ung kvinde i behandling, så gør det ikke det mindste, det er tydeligt for enhver, der er brugt filler eller Botox.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan er det ikke med kvinder der er fra 35 og op. De vil gerne have mere diskrete behandlinger, som alligevel virker”, siger hun videre.

Vores udseende er vigtigt

“Vi går meget op i vores udseende og det hænger måske sammen med de sociale medier og så at vi går mere ud end tidligere”, siger Tine Lehmann. Der er kvinder, der kommer en tur i klinikken, så de kan blive frisket op inden en fest.

Indenfor slankeverdenen er det sådan, at når folk gerne vil tabe sig, så er det ikke med ønsket om et sundere liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det handler igen om udseende.

Startede med at se fjernsyn

Ideen med at lave kosmetiske behandlinger fik Tine Lehmann en aften for 16-17 år siden, hvor hun sad og så fjernsyn.

“Der var en udsendelse med filler-behandling og jeg blev nysgerrig nok til, jeg begyndte at undersøge, hvad det gik ud på. Det var et stort marked af muligheder og jeg fandt frem til, at Ellipse, som er dansk, er noget, jeg kan stå inde for. Jeg var en både i England og i Sverige og blev senere lært op i København”, siger klinikejeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mest ansigtsbehandlinger

Tine Lehmann laver især ansigtsbehandlinger og kun omkring hver tiende kunde er en mand.

“Den største gruppe, der kommer hos mig er kvinder mellem 35 og 60 år. Men her kommer også en del unge kvinder. Faktisk fra 18 år og så op. Den ældste, jeg har haft, var 100 år”, siger Tine Lehmann.

“Udover ansigtsbehandlingerne, så tilbyder jeg hårfjerning og karsprængninger”.

De 15 år fejres

Klinik Lehmann har bofællesskab med Mens Cut, hvor Lars Krag Schmidt har bolret sig med kamme og sakse gennem hele 25 år – og de to mærkedage fejres med en lille fest, hvor gæsterne meget gerne må komme i hvidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunder, forretningsforbindelser og venner af klinik og frisørsalon er hjertelig velkommen til at komme og hygge torsdag den 13. september fra kl. 19 og nogle timer frem – og I må meget gerne sende en mail, hvor I fortæller, hvor mange I kommer.

Mail til: [email protected]

Læs mere om KLINIK LEHMANN HER

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...