Klumme: I træningslejr med de grønne pipes

11. november 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler
IMG_0630

Der fløjtes og trommes i takt rundt om bordet

Klumme af Bo Bach Jensen:

Af og til tænker man som journalist: Hvad pokker har jeg nu rodet mig ud i?

Sådan havde jeg også lidt den tanke, da jeg påtog mig opgaven med at lave et interview med Green Forest Pipe Band. Man tænker jo lidt, ok, en øveaften kun med sækkepiber. Oh skræk, oh skræk, mine stakkels ører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nå, jeg kan ligeså godt afsløre med det samme, at det var faktisk slet ikke så slemt. Det viste sig nemlig, at de slet ikke sidder i en rundkreds og puster i deres sække. Nej, godt nok sidder de i noget der ku’ minde om en rundkreds. Men rundt om et bord, og ja, de sidder og puster, men heldigvis kun i nogle “øvefløjter”.

I dag har vi fokus på Green Forest Pipe Band. En del har sikkert hørt om dem, men de er knap så kendte som det andet sækkepibeband i området. Men det betyder jo ikke, at de ikke er ligeså skrappe, som de andre. Tvært imod ku’ man næsten fristes til at sige. Flere gange undervejs i interviewet, gør medlemmerne mig det klart, at de er meget seriøse omkring deres musik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stolte af musik og fælleskabet

PH0A5679

Formand Kurt Odefey Vagnsholdt øver sig i at puste i fløjten

Kurt Odefey Vagnsholdt siger:

“For os er musikken vigtig. men mindst lige så vigtigt er vores fælleskab i gruppen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og han fortsætter efter et par sekunder:

“Vi er af den overbevisning, at når vi er ude at optræde, så gælder det om at være seriøse i vores optræden, og der kommer det gode fællesskab i gruppen os til gode”.

Kurt Odefey Vagnsholdt er mere eller mindre blevet valgt som aftenens talsmand. Det startede han i hvert fald ud med at være. Lidt efter lidt blander de andre musikere sig i samtalen, og man får hurtigt et indtryk af, at det er en solidt sammentømret gruppe, der sidder her rundt om bordet i klasselokalet på Eckersberg Friskole i Blans.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kurt Odefey Vagnsholdt er iøvrigt formand for Green Forest Pipe Band, og har, ligesom en stor del af resten af gruppens medlemmer, tidligere spillet i et andet sækkepibeorkester.

Men for et par år siden fandt en flok musikere sammen og bestemte sig for at sætte liv i et helt nyt sækkepibeorkester, der i dag er kendt som Green Forest Pibe Band.

På tur med pipen

John O’Driscoll optrådte sidste år sammen med Pipemajor David Kelly til Heartland Festivallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som tidligere nævnt er det ikke det vigtigste for musikerne i Green Forest Pipe Band, at komme ud og spille hele tiden, men det betyder ikke at bandet aldrig spiller for andre end sig selv.

“Vi har bla. optrådt til Stafet for Livet i Haderslev, hvor vi fik æren af at gå den sidste runde i stafetten med de mange stafetdeltagere bag os”, siger en tydelig stolt Paul Gamble.

Udover Stafet for Llivet i Haderslev, så er bandet efterhånden fast inventar når 1864-optoget marcherer gennem Sønderborg.

Ved sidste års Heartland Festival, optrådte Green Forest Pipe Band bla. sammen med Downtown Dynt.

De vigtige værdier

12189755_10208696935959850_4409568074032311468_n

Musikalsk chef Pipemajor David Kelly

Som et af de få sækkepibe orkestre herhjemme  kan Green Forest Pipe Band brøste sig af, at de har en vaskeægte skotsk Pipemajor i skikkelse af David Kelly, der i over 36 år har spillet sækkepipe. Han har i en årrække gjort tjeneste ved det britiske militær, hvor han har taget en formel uddannelse som pipemajor og så har han undervist på British Armyschool of Bagpipemusic. David Kelly skriver også musik til bandet og er den musikalske ansvarlige.

12194992_10208696936199856_4755434016107180382_o

Hvad monstro gemmer der sig under kilten?

På spørgsmålet omkring deres kilt, mærker man igen en meget tydeligt stolthed, og atter er det formand Kurt Odefey Vagnsholdt der svarer:

“Vores kilt er et bevidst valg blandt klanen Scott’s mange kilte, Scott Green Weathered. Pæne afdæmpede farver, hvor der som bund er et skær af grønt. Mønsteret (tartan) består af brun, sort, grå, hvid, gul og rød, alt sammen farver, vi finder i vor sønderjyske natur”

Green Forest Pipe Band, kan opleves på Alsion den 22. november til The Heartlands Session. Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om bandet, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke HER