Kom din flyskræk til livs med kursus i Sønderborg Lufthavn

Sønderborg Lufthavn. Pressefoto

Sønderborg Lufthavn. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

I weekenden den 15. og 16. februar 2025 er det muligt at tage fat om nervøsiteten for at flyve på et kursus i Sønderborg Lufthavn.

Kurset er en blanding af oplæg, video- og lydklip samt praktiske øvelser og deltagerne få en målrettet proces til at håndtere flyskræk. De vil opnå en bedre forståelse for hjernen, få viden og indsigt, lære specifikke værktøjer og teknikker samt opleve støtte og opbakning. Det skriver arrangørerne til SønderborgNYT.

Kurset bliver afholdt af NewMindset i samarbejde med Sønderborg Lufthavn og ledes af Ann-Britt Fríðheim Mortensen, som er ICI-certificeret neuropsykologisk coach og mentaltræner. Hun har en master i trivsel og ressourcepsykologi samt 26 års erfaring med at arbejde med mennesker og motivation. Sammen med hende står Thomas Bo Petersen, der til daglig er kaptajn og line-instruktør på Airbus-rutefly og har 30 års erfaring inden for luftfart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kurset giver også teknisk indsigt i fly, en pilots hverdag, flyets indretning, flyvemeteorologi og hele processen ved en flyvning fra A til Z. Desuden vil deltagerne blive bekræftet i, at de ikke står alene med deres udfordringer, forsikrer NewMindsesti en pressemeddelelse til SønderborgNYT.

Kurset strækker sig over to dage, og der serveres morgenmad og frokost begge dage. For mere information eller spørgsmål kan interesserede besøge NewMindset hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...