Kom og få insidertip fra grænsebyen Flensborg

Hans Christian Davidsen med sin bog. Pressefoto

Hans Christian Davidsen med sin bog. Pressefoto

14. februar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Flensborg er en by, som mange danskere har et forhold til og de fleste kender grænsebutikkerne bedre end byens listige steder, hyggelige baggårde og andre oversete seværdigheder.

Hans Christian Davidsen er kulturredaktør på Flensborg Avis og har boet i Flensborg i over 27 år og udsendte i 2021 bogen ’Forelsket i Flensborg – Insidertips fra grænsebyen’, skriver Foreningen Nygård.

Bogen har fået fine anmeldelser af blandt andre tidligere minister Bertel Haarder i bladet Grænsen, på Litteratursiden.dk og på portalen historie-online.dk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen er en blanding af en guide og essays fra den gamle danske by.

Lørdag den 4. marts gæster Hans Christian Davidsen den gamle skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven, hvor han fortæller om den dobbeltkulturelle by, hvor alt findes på både dansk og tysk. Det bliver et billedforedrag, der også krydres med video.

Foredraget begynder klokken 14. Entreen på 50 kroner inkluderer kaffe og kage.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...