Kom og hep på holdet fra Egen UI

Lørdag kan holdet fra EUI spille sig i Jyllandsserien
Lørdag kan holdet fra EUI spille sig i Jyllandsserien
21. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Det førende fodboldhold i kommunen – Egen UI – kan på lørdag selv afgøre oprykningen til Jyllandsserien. Det kræver en sejr over rækkens sidsteplads Bramdrupdam, som kommer på besøg. Kampen spilles klokken 13.

Spillere og trænerteamet glæder sig til kampen på hjemmebane, og håber at rigtig mange vil komme og bakke hjemmeholdet op.

Der har i denne sæson været flere end 250 tilskuere i gennemsnit til kampene, hvor der igen er mange præmier at vinde på det 24-siders, firefarvede store kampprogram, skriver Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

På grund af corona-situationen skal tilskuerne sidde ned og holde 1 meters afstand. Tilskuere opfordres derfor til at tage egne stole med, fordi klubben kun har stole og bænke til ca 150 tilskuere.

Andet-holdet spiller også oprykningskamp

Klubbens 2.  hold spiller også sidste hjemmekamp umiddelbart efter 1. holdets kamp kl 15.00. Et point i denne kamp til Egen UI vil betyde at de rykker op i serie 3. Den første kamp mod Egernsund, blev jo den meget omtalte kamp, hvor en Egersund-spiller fik seks spilledages karantæne for usportslig optræden overfor en kvindelig dommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

GF-busser – en af klubbens sponsorer – har anskaffet en party-bus, og den vil stå på parkeringspladsen forud for kampen fra kl. 12.00, hvor man er velkommen til at se, hvordan sådan en ser ud.

Egen UI byder alle velkommen til de to spændende og afgørende kampe.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...