Kom og hør den fantastiske Carling-familie spille koncert

Carling-familien. Pressefoto: Sara Silfverberg
Carling-familien. Pressefoto: Sara Silfverberg
19. august 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Carling-familien er unik i denne verden – deres bemærkelsesværdige talent strækker sig over tre generationer, og alle familiemedlemmer spiller flere instrumenter, danser, synger og har bragt den klassiske Vaudeville-stil ind i den nye tidsalder!

Deres speciale er varm, energisk jazz i 1920ernes stil, kombineret med de elskede variationer, der altid har været kernen i stor underholdning, skriver New Orleans Jazz Sønderborg.

“De har lige spillet to koncerter længere oppe i Jylland, hvor der var omkring 1500 til hver koncert”, siger jazzformand Erwin Langholz til Sønderborg og understreger, at der venter de sønderborgere, som kommer til koncerten  på Hotel Sønderborg Strand, en helt fantastisk oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carling Family Band blev grundlagt i begyndelsen af 1980erne af Hans Carling, som var en trompetlegende i svensk jazz. Hans Carling komponerede over 500 stykker musik i forskellige stilarter – jazz, klassisk, strygekvartetter, barok, blues, middelalder og marcher, men hans største skabelse var at videregive sin kærlighed til underholdning til sine børn, som igen har givet den videre til deres børn.

Denne fantastiske Jazzfamilie, har turneret over hele verden: Europa, USA, Asien og Sydamerika – og søndag den 28. august, spiller de koncert på Hotel Sønderborg Strand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gunhild Carling, ‘Swedens Queen of Swing’, spiller et utal af forskellige instrumenter.

Tilmeld dig på www.neworleansjazz.nu

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...