Kom og hør om Europas irriterende fætter, Kejser Vilhelm

Arkivfoto

Arkivfoto

31. december 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 12. januar kl. 9:30 er der foredrag med Lars Ringholm hos Gråsten Seniorhøjskole i Ahlmannparkens cafeteria.

Lars Ringholm vil fortælle om Europas irriterende fætter, Kejser Vilhelm, skriver Gråsten Seniorhøjskole i en pressemeddelelse.

Når der var kongelige familiesammenkomster i slutningen af 1800-tallet, blev fætter Vilhelm kun inviteret med, når det var nødvendigt af hensyn til etiketten.

Kejser Vilhelm 2. af Tyskland var beslægtet med de fleste af Europas kongelige. Men han var også statsoverhoved for Europas nye stormagt, Kejserriget Tyskland. Det blev ikke gjort nemmere ved, at kejser Vilhelm formåede at skjule sine komplekser bag en maske af brovtende selvovervurdering, hvilket dramatisk bidrog til den politiske udvikling, der førte til 1. Verdenskrig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vilhelm var barnebarn af dronning Victoria af Storbritannien, fætter til både den engelske konge og den russiske zar. Men det forhindrede ikke den krig, der definitivt skulle gøre det af med Europas kejserdømmer og endegyldigt skulle bringe Europa ind i det 20. århundrede.

Entré 110 kr. incl. kaffe/the og bolle med pålæg/ost.

Tilmelding til 7447 1597 eller fof-sonderborg.dk

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...