Kom og hør om Titanics jomfrurejse

Titanic. Pressefoto

Titanic. Pressefoto

27. februar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Den 10. april 1912, altså for godt 100 år siden, sejlede Titanic fra Southampton ud på sin jomfrurejse mod New York med både fattige, håbefulde emigranter og nogle af datidens rigeste mennesker ombord.

På biblioteket i Hørup fortæller Anders Henriksen torsdag fra klokken 17 historien om Titanic, det største og mest luksuriøse skib, der nogensinde var blevet bygget og var endda blevet erklæret synkefrit.

Blot fire dage senere – sent om aftenen – ramte Titanic et isbjerg og sank inden for tre timer. I løbet af disse knap tre timer udspillede der sig adskillige dramaer ombord, og historien om denne nats begivenheder har levet videre siden og er blevet genfortalt i adskillige bøger og film, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders Henriksen fortæller den virkelige historie bag nogle af myterne om Titanic. Hør bl.a. om mange af de personlige skæbner, datidens emigration til ‘den nye verden’, den uskrevne regel om kvinder og børn først i redningsbådene, omverdenens reaktioner på katastrofen, fundet af vraget i 1985, danske relationer til katastrofen og Titanics rolle og betydning som myte og fortælling i dag.

Anders Henriksen arbejder til daglig som skoleleder på en folkeskole i Kolding, og hans fascination for historien om Titanic startede allerede da han gik i 6. klasse og har nu været en del af hans liv i ca. 25 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan hente en gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...