Opdatering: Foredraget er aflyst pga sygdom
På biblioteket i Augustenborg kan du klokken 16 onsdag 31. januar høre Casper Clemmesen og Daniel Astola fortælle om Tolkiens danske inspirationskilder.
Foredraget tager udgangspunkt i Clemmesens bog, Tolkien og det mytiske Jylland. Det bliver lærerigt og fyldt med danske legender og landemærker, der gav Tolkien hans inspiration, da han opfandt Midgård og Ringenes Herre-universet, skriver biblioteket.
70-års jubilæum
I 2024 er det 70 år siden The Fellowship of the Ring – den første bog i serien om Ringenes Herre – udkom. Ringenes Herre er en af de mest velkendte fantasy-serier og en af de bedst sælgende bøger nogensinde. Biblioteket Sønderborg fejrer dette jubilæum i hele 2024. ’Tolkien og det mytiske Jylland’ er det første i en række af spændende arrangementer.














