Kom og se årets bedste pressefotos

Årets Pressefoto 2023. Foto: Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
Årets Pressefoto 2023. Foto: Christian Falck Wolff/DMJX/Politiken
13. august 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I udstillingen Årets Pressefoto træder virkeligheden og dens mennesker frem gennem de dramatiske, skelsættende og mindeværdige øjeblikke fra sidste år fanget af landets bedste pressefotografer.

Landets bedste pressefotos og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto. På udstillingen Årets pressefoto 2023 kan man se vinderbilledere i konkurrencens forskellige kategorier, bl.a. Årets Pressefoto, Årets pressefotograf, Årets sportsbillede, Årets reportage Udland og mange flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klima blev årets store tema og det gælder også vinderbilledet, Kampen om Lützerath’ taget af Christian Falck Wolff. Juryen bag Årets Pressefoto skrev om billedet:

Årets pressefoto er både det bedste billede og den vigtigste historie – og det bedste billede på den vigtigste historie. Det er simpelthen billedet på den kamp, som vi udkæmper globalt i disse år. Vi har længe vidst, at klimaforandringerne er svære at fotografere. Men de er ikke længere noget, vi taler om, som kommer til at ske en dag – ny er de her!’

Artiklen fortsætter under annoncen

Teksten til vinderbilledet fortæller, at siden 2020 har klimaaktivister besat en lille landsby i det vestlige Tyskland kaldet Lützerath. Det skete, efter den tyske regering tillod en udvidelse af den brunkulsmine, der grænser op til landsbyen.

Udvidelsen betyder, at Lützerath skal jævnes med jorden for at udvinde kullet. Langs minen har kampklædt politi forskanset sig for at sikre, at ingen slipper igennem. De seneste uger har voldsomme sammenstød mellem aktivister og politi fundet sted på disse marker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Business College Syd er vært for udstillingen fra den 19. – 30. august.

Udstillingen er åben for alle på følgende dage: 20. – 21. – 27. eller 28. august kl. 15-17 på Business College Syd på Sønder Landevej 30 i Sønderborg.

Skolens elever på Det Blå Gymnasium og EUD & EUX Business kommer til at opleve udstillingen i undervisningen, men skoler, foreninger og klubber i Sønderborg Kommune er også velkomne til at komme og opleve udstillingen.

I festsalen, hvor udstillingen står, er der også plads til, at man kan sidde og tale om billederne, efter at man har oplevet udstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er man som skole, forening og klub eller lignende interesseret i at besøge udstillingen, kan man booke tid på [email protected] eller 73 42 55 25.

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...