Lørdag den 3. september er der Med og uden Handicap i Ahlmannsparken i Gråsten, hvor der blandt meget andet er en spændende landskamp i kørestolsbasket. Det er her det danske A-landshold møder de tyske rivaler fra HSV 2.
”Vi vil gerne slå et slag for at få kørestolsbasket gjort kendt i Gråsten-området, så det er alletiders, at de to landshold kommer hertil og spiller en kamp”, siger Svend Schütt, formand for foreningen KGGO.
Det er også dagen, hvor det lokale værtshus, Tinsoldaten, skal spille el-hockeykamp mod Center Pubben.
Tanken bag Med og uden Handicap i Gråsten er at vise, at det er muligt at have et aktivt liv med masser
udfoldelsesmuligheder, selvom man er gangbesværet og bruger hjælpemidler for at komme omkring.
”KGGO gør vi en stor indsats for at kørestolsbrugere skal have samme muligheder som mennesker uden gangbesvær eller handicap – og vores arrangement den 3. september giver nogle bud på, hvad der er muligt for alle os, der ikke er helt så mobile”, siger Svend Schütt til SønderborgNYT.
Blandt meget andet er der el-hockey, kørestolsbasket, dart for kørestolsbrugere, keglespil og bowling.
”Vi byder på stort set alt, hvad der muligt for kørestolsbrugere og gangbesværede”, siger Svend Schütt, der håber, at rigtigt mange vil komme indenfor i Ahlmannsparken, se de mange muligheder og lade sig smitte af den fantastiske stemning, der kommer af, at folk har det virkeligt sjovt.
Gangbesværet eller ej, så kom en tur i Ahlmannsparken og oplev eller prøv de mange muligheder.