Kom og vær med i et af gospelkorene – de starter snart

Gospelkor. Privat foto
Gospelkor. Privat foto
9. januar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Onsdag den 18. januar og torsdag den 19. januar slår Gospelfællesskabet Sønderborg atter dørene op til en forårssæson med Gospelkorene. Planlægningen af forårssæsonen er godt i gang – og der er plads til nye sangere i alle korene.

Fælles for gospelkorene er glæden ved at synge gospel og gøre det i et fællesskab af skønne mennesker. Der er noget både til krop og sjæl – og ofte udtrykker sangerne at de går gladere hjem med fornyet glæde og overskud. Om onsdagen kan alle være med – der kræves ingen forkundskaber eller sangteknisk kunnen – vi lærer sammen!

Artiklen fortsætter under annoncen

Efteråret har været fyldt med gode oplevelser: Gospelfestival, jubilæumskoncert og et hav af julekoncerter og arrangementer. Foråret starter lidt mere stille med god tid til at lære nye sange og nyde fællesskabet med hinanden. Alligevel er der også allerede nu forårskoncert, sang til forskellige arrangementer, overnatning for Gospel4Teens og mere på programmet.

De første to gange er gratis i onsdagskorene. Her kommer du bare forbi, hvis du vil prøve at være med i gospelkorene. Vi starter onsdag den 18. januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Korene

Gospel4Ever – formiddagskor for alle – onsdag kl. 10 – 12 – husk madpakke – vi spiser sammen.

Gospel4Kids – kor for børn mellem 6 og 11 år – onsdag kl. 15.30 – 17.00.

Gospel4Teens – kor for unge mellem 12 og 18 år – onsdag kl. 17.00 – 18.30.

Hearts of Gospel – kor for voksne – uden optagelsesprøve – onsdag kl. 19.00 – 21.00.

New Hope Gospel Choir – er et kor for voksne, hvor man skal ’bestå’ en optagelsesprøve for at være med. Vi har optagelsesprøve torsdag den 19. januar kl. 17 – 18.30. Hvis du gerne vil til optagelsesprøve, så kontakt korleder May Jeznach Madsen på [email protected] – eller 61 18 83 23.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du er også velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om et af de andre kor.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...